Annonce
Danmark

Toppolitikere bryder regler om åbenhed: Fortæller ikke om bijob, rejser og gaver

Blandt andre Simon Emil Amitzbøll-Bille (Fremad), Lars Løkke Rasmussen (V) og Ole Birk Olesen (LA) - hhv. nr. et, to og fem fra venstre - har ikke oplyst eventuelle økonomiske interesser til hvervsregistret. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
20 folketingspolitikere oplyser stik imod reglerne ikke om, hvorvidt de har bijob og økonomiske interesser. Listen af politikere tæller flere prominente eks-ministre, der indtil for nylig ellers var tvunget til at fremlægge oplysninger om deres økonomiske interesser.

Åbenhed: Det kniber med folketingspolitikernes åbenhed omkring bestyrelsesposter, gaver, udlandsrejser og aktieposter. Selv om et klart flertal i Folketinget har besluttet, at politikerne skal oplyse om økonomiske interesser ved siden af folketingsjobbet, undlader en lang række folketingspolitikere stik imod reglerne at oplyse, om de har økonomiske interesser.

20 folketingsmedlemmer har således ikke ladet sig registrere i det såkaldte hvervregister, som har til formål at sikre mere gennemsigtighed over for offentligheden, så borgerne kan følge med i, hvilke rejser politikerne har fået betalt af andre, og om politikerne henter lønkroner andre steder end i Folketinget.

Annonce

Hvervregistret

  • Et flertal i Folketinget besluttede i 2014, at alle politikere skulle oplyse om eventuelle hverv og økonomiske interesser. Målet var at sikre mere gennemsigtighed over for offentligheden, så borgere kunne følge med i, hvilke rejser politikerne har fået betalt af andre end staten, partikassen eller politikeren selv. I 2015 blev det obligatorisk at registrere sig i hvervregistret.
  • Der er ingen juridisk pligt for politikerne til at lade sig registrere. Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), forklarer, at det ville være grundlovsstridigt at tvinge politikere til at registrere sig, eller at udøve sanktioner mod dem, der ikke registrerer sig.
  • Politikerne skal registrere gaver, udenlandsrejser, økonomisk støtte m.m. Gaver skal registreres, hvis de har en værdi på over 3000 kroner. Rejser til og besøg i udlandet, som ikke er betalt af statsmidler, partikroner eller af medlemmet selv, og som har tilknytning til folketingsarbejdet, skal registreres. Selskabsinteresser med en værdi på mere end 75.000 kroner skal registreres, ligesom aftaler om orlov eller fremtidige ansættelser hos et firma skal registreres.
  • Af registret fremgår det eksempelvis, at Mette Abildgaard (K) udlejer sommerhus og lejlighed, At Christian Rabjerg Madsen (S) har fået betalt en rejse af den amerikanske stat, og at Henning Hyllested (EL) har orlov fra Esbjerg Havn.
  • Man kan se, hvilke oplysninger, folketingsmedlemmerne har givet til hvervregistret, på Folketingets hjemmeside. Her kan man også se en liste over de politikere, som ikke har oplyst om økonomiske interesser.

Principiel beslutning

De 20 politikere tæller blandt andre prominente navne som Lars Løkke Rasmussen (V), Karsten Lauritzen (V), Eva Kjer Hansen (V), Ole Birk Olesen (LA), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (Fremad) og Claus Hjort Frederiksen (V), der ellers alle som ministre før valget har været tvunget til at oplyse om økonomiske interesser. Men som menige folketingsmedlemmer har de ikke fulgt reglerne om åbenhed.

- Jeg er principielt imod, at registret er der. Man skal vurdere os politikere på den poltiske indsats, vi gør, siger Eva Kjer Hansen, der mener, at registret fjerner fokus fra politikernes indsats og ikke har planer om at registrere sig.

- Jeg synes ikke, det er interessant, i forhold til at politikere skal vurderes på deres politiske arbejde og deres poltiske resultater.

- Når I i Folketinget laver regler for borgerne, forventer I vel, at de bliver overholdt. Bør I som politikere så ikke overholde de regler, I vedtager for jer selv?

- Jeg overholder alle de regler, jeg skal, fastholder Eva Kjer Hansen, selv om det siden 2015 har været obligatorisk og ikke frivilligt, om man vil registreres i hvervregistret.

For snævert

Ole Birk Olesen skriver i et sms til avisen Danmark, at han synes, at hvervregistret er for snævert. Heller ikke han vil oplyse sine bijob og økonomiske interesser til registret, selv om han fortæller, at han ikke har nogen interesser, der bør indberettes.

- Det er min klare opfattelse, at det betyder mere for folketingsmedlemmers stillingtagen til forskellige politiske spørgsmål, om de har et tilknytningsforhold til 3F, end om de har aktier i Novo Nordisk. Men folks forhold til 3F kommer ikke i hvervregistret, det gør kun aktieposten i Novo Nordisk, skriver han.

Selv om Folketinget selv har besluttet at offentliggøre politikernes hverv og økonomiske interesser og i 2015 gjorde registreringen obligatorisk, er det alligevel stort set konsekvensfrit ikke at registrere sig i hvervregistret. Den eneste sanktion er, at politikerne fremgår af en liste på Folketingets hjemmeside over politikere, der ikke har registreret sig.

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), fortæller, at det vil være i strid med grundloven, hvis man tvang politikere til at registrere sig eller uddelte sanktioner på baggrund af manglende registreringer.

18 af de 20 politikere er fra blå blok, og flere af dem forklarer til avisen Danmark, at der er tale om forglemmelse, og at de nu vil sørge for at få sig registreret. Henrik Dam Kristensen oplyser, at han tidligere i løbet af den seneste måneds tid via mail har opfordret alle folketingsmedlemmer til at registrere sig.

V-politiker vil rette op

Næstformand for Folketingets præsidium, Karen Ellemann (V), har ikke registreret sig, da hun ifølge eget udsagn ikke vidste, at det siden 2015 har været obligatorisk at registrere sig i hvervsregistret. Hun vil efter at have talt med avisen Danmark indsende sine økonomiske oplysninger, og vil derudover tage en drøftelse med de øvrige ni V-medlemmer, som i dag ikke lever op til reglerne.

- Jeg er af den holdning, at når der er bredt flertal for nogle spilleregler i Folketinget, så skal vi overholde de spilleregler, siger hun.

Sophie Løhde (V) var indtil for nylig også på listen over politikere, der ikke oplyser om bijob og økonomiske interesser. Hun oplyser, at hun registrerede sig i registret for en uges tid siden, og i dag fremgår det i registret, at hun ikke har nogen økonomiske interesser, der er omfattet af reglerne.

- Jeg synes, det er en fin ordning med åbenhed om økonomiske interesser. Det har jeg altid været tilhænger af.

- Hvad synes du så om, at 10 af dine partifæller ikke har registreret sig?

- Det vil jeg ikke udtale mig om. Det må du spørge dem om, siger hun.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt Lars Løkke Rasmussen, Karsten Lauritzen, Simon Emil Amitzbøll-Bille og Claus Hjort Frederiksen om, hvorfor de ikke har oplyst om eventuelle økonomiske interesser, når de nu gjorde det, da de var en del af regeringen. Men de er ikke vendt tilbage på avisen Danmarks henvendelser.

Ingen reaktion

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, har ikke tænkt sig at gøre noget for at få flere til at registrere sig.

- Der er nogen, der af principielle årsager ikke gør det eller ønsker at gøre det. Vi kan ikke tvinge nogen til det, men det fremgår så af Folketingets hjemmeside, hvem der har gjort det, og hvem der ikke gør det.

- Folketingsmedlemmernes oplysninger bliver ikke kontrolleret, og der er ingen sanktioner. Er det så ikke ligegyldigt med registret?

- Nej, hvis folketingsmedlemmer oplyser noget, så kan folk regne med, at det er korrekt. Og ellers kommer avisen Danmark jo efter dem, siger Henrik Dam Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce