Annonce
Danmark

Toppolitikere bryder regler: Korruptionsjægere vil kontrollere dem

Eva Kjer Hansen (V) er en af de politikere, der af princip ikke vil registrere økonomiske interesser i hvervregistret. - Jeg er principielt imod, at registret er der. Man skal vurdere os politikere på den politiske indsats, vi gør, sagde hun i lørdagsudgaven af avisen Danmark. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Organisation mod korruption vil følge op på en række politikeres løfter om at overholde regler om åbenhed, efter avisen Danmark har fortalt, hvordan 20 politikere i strid med reglerne ikke oplyser om bijob og økonomiske interesser.

Åbenhed: Folketingspolitikere, der har lovet at rette op på deres brud på regler med åbenhed, vil den kommende tid have danske korruptionsjægere i hælene.

Avisen Danmark kunne i lørdagsavisen fortælle, at 20 folketingsmedlemmerne i strid med reglerne ikke oplyser om økonomiske interesser og bijob. De oplyser ikke om eventuelle rejser, gaver, bijob og andre økonomiske interesser i hvervregistret, selvom det har været obligatorisk for alle politikere siden 2015.

Mens flere politikere af princip ikke vil overholde reglerne om åbenhed, kaldte syv politikere det en forglemmelse og lovede at rette ind. Et løfte, som den danske afdeling af den internationale anti-korruptionsorganisation Transparency International, nu vil efterprøve.

- Vi er glade for, at flere nu vil registrere sig. Vi gør så det nu, at vi de kommende uger tjekke, om de også sørger for at få meldt sig til og vil så glæde os over, at de kommer i registret, siger næstformand for Transparency International Danmark, Jesper Olsen.

Annonce

Forstå sagen på to minutter

1. Avisen Danmark kunne lørdag fortælle, at 20 politikere i strid med reglerne ikke oplyser om eventuelle gaver, bijob, rejser og andre økonomiske interesser, da de ikke har tilmeldt sig hvervregistret. Også selvom det i 2015 blev obligatorisk for politikerne.

2. Der er ingen juridisk pligt for politikerne til at lade sig registrere. Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), forklarer, at det ville være grundlovsstridigt at tvinge politikere til at registrere sig, eller at udøve sanktioner mod dem, der ikke registrerer sig.

3. 7 af de 20 politikere forklarede, at de havde glemt at registrere sig og vil nu tilmelde sig hvervregistret hurtigst muligt. Andre fortalte dog, at de er principielt imod registret og ikke har tænkt sig at tilmelde sig.

4. Næstformand for Folketingets Præsidium, Karen Ellemann (V) vil hurtigst muligt tilmelde sig registret og fortalte i lørdagsavisen, at hun vil opfordre de øvrige regelbryder i Venstre til at registrere sig. På Twitter har SF's gruppeformand Jakob Mark skrevet, at SF's to manglende medlemmer i registret har tilmeldt sig, ligesom Konservatives gruppeformand Mai Mercado også skriver, at hun opfordrer de to manglende medlemmer af registret hos Konservative til at tilmelde sig.

5. På Folketingets hjemmeside kan man se hvilke oplysninger, folketingsmedlemmerne har givet til hvervregistret. Her kan man også se en liste over de politikere, som ikke har oplyst om økonomiske interesser. Du kan også se listen over de 20 politikere, der ikke havde tilmeldt sig registret, på dit lokale dagblads hjemmeside.

Har sendt påmindelser

Han fortæller, at organisationen i oktober sendte en mail ud til alle de politikere, der i strid med reglerne ikke havde registreret sig. Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), har også tidligere gjort folketingsmedlemmerne opmærksom på, at de ikke overholder reglerne. Alligevel kunne avisen Danmark lørdag fortælle, at 20 folketingsmedlemmer fortsat ikke har registreret sig. Og det er kritisk, mener organisationen.

- Der er ikke noget odiøst i at have forskellige private økonomiske interesser - det skal bare være offentligt. Det er vigtigt at vide, om nogen har en helt særlig interesse i det enkelte lovforslag, der bliver behandlet, mener Jesper Olsen, der dog ikke kan komme på et konkret eksempel, hvor politikere i hvervregistret er kommet med oplysninger, som har haft konkret betydning for deres habilitet i politiske sager.

Til gengæld peger han på, at åbenhed om ministres økonomiske interesser blev relevant, da Jyllands-Posten i efteråret 2018 kunne afsløre, at et privat e-sportsfirma kom på regeringens finanslov, mens uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) havde økonomiske interesser i virksomheden. Efterfølgende blev firmaet fjernet fra finansloven. I modsætning til folketingsmedlemmer kan en minister ikke undgå at oplyse om økonomiske interesser.

Han mener i det hele taget, at der er brug for mere åbenhed i det politiske system. Han peger på, at en rapport fra Europarådets antikorruptions-organisation, Greco, i efteråret kritiserede Danmark for ikke at bekæmpe korruption blandt magthavere. For at rette op på det, har Greco blandt andet anbefalet, at man sikrer, at et folketingsmedlems personlige interesser skal kunne videregives på ad hoc-basis, hvis der opstår tvivl om disse i en aktuel sag, der behandles af Folketinget. Noget, der kunne sikres ved, at alle politikere registrerer økonomiske interesser, mener Jesper Olsen.

Tvang strider med grundlov

Selv om Folketinget selv har besluttet at offentliggøre politikernes hverv og økonomiske interesser og i 2015 gjorde registreringen obligatorisk, er det konsekvensfrit ikke at registrere sig i hvervregistret.

Politikerne kommer blot på en liste på Folketingets hjemmeside over politikere, der ikke har registreret sig. Ingen kontrollerer, om oplysningerne i registret er korrekte. Jesper Olsen tror som udgangspunkt ikke, at de 20 politikere, der ikke har registreret sig, forsøger at dække over særlige økonomiske interesser. Men han mener, at manglende registrering dermed medvirker til mindre tillid til politikerne.

Henrik Dam Kristensen fortalte i avisen Danmark lørdag, at det ville være et brud på Grundloven, hvis man tvang politikerne til at fortælle om økonomiske oplysninger, eller uddelte sanktioner på baggrund af manglende registrering.

- Men borgerforslag var også i strid med Grundloven, og det har vi jo alligevel. Folketinget har før lavet smarte løsninger, hvis partierne vil prioritere det, siger Jesper Olsen.

Siden avisens artikel lørdag, er listen over politikere, der ikke overholder reglerne, blevet mindre, så den i skrivende stund omfatter 16 folketingsmedlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce