x
Annonce
Udland

Topmøde i EU: Plan for økonomisk nødhjælp udskydes to uger

François Walschaerts/Reuters
EU-præsident Charles Michel siger, at værktøjer skal benyttes på det rette tidspunkt.

Det var en "intens politisk debat", og den endte uden det ønskede resultat for de EU-lande, som savner akut nødhjælp til økonomier i frit fald som følge af coronakrisen.

EU's stats- og regeringschefer kunne ikke enes om slagkraftige finanspolitiske greb, da de torsdag tilbragte en lang aften sammen - forbundet via videokameraer, computere og skærme.

En pakke af initiativer, der skal imødegå de alvorlige økonomiske følger af coronavirus, skal udarbejdes af eurozonens finansministre "i løbet af to uger".

Det skriver stats- og regeringscheferne i en fælles erklæring. Det, at de faktisk udsendte en fælles erklæring, endte som en slags succes, da der længe var tvivl, om landene kunne enes om en sådan.

Finansministrene i Eurogruppen forsøgte tirsdag aften at blive enige om finanspolitiske tiltag. Det kunne de ikke.

Derfor blev det en lidt længere torsdag aften for Mette Frederiksen og de øvrige stats- og regeringschefer.

Undervejs i mødet antydede Italiens premierminister, Giuseppe Conte, en slags krise, da han lidt utraditionelt kom med en offentlig udmelding, om at han ville nægte at tilslutte sig en fælles tekst, hvis ikke han fik sin vilje.

Italien er det EU-land, der er værst ramt af coronavirus med flest døde og smittede.

Som vanligt, når det gælder Eurogruppen, var der en splittelse mellem nord og syd i forhold til, hvilke finanspolitiske tiltag landene er klar til at benytte.

Landene i nord er imod de såkaldte coronaobligationer, som er en fælles gældsudstedelse, der skal holde hånden under de hårdest ramte økonomier.

Det udelukkede både Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den hollandske premierminister, Mark Rutte, efter mødet.

Nogle EU-lande ønsker fleksible lån fra EU's redningsfond (ESM), og Italien, Spanien og andre lande i syd har krævet, at de lån skal udstedes uden betingelser.

Det kan Holland ikke acceptere, gentog Rutte efter videomødet torsdag. Han kræver betingelser.

Merkel mener, at ESM er vejen, man bør forfølge i første omgang.

- Med ESM har vi, tror jeg, et kriseinstrument, som åbner op for mange muligheder, siger Merkel på en båndet briefing efter mødet.

EU-præsident Charles Michel påpeger, at man skal bruge værktøjerne, man har til rådighed, på de rigtige tidspunkter.

- Eurogruppen har drøftet forskellige forslag. ESM hører under disse. Vi har bedt Eurogruppen om at se nærmere på det, siger Michel og fortsætter:

- Det vigtige signal er, at alle medlemslande anerkender, at denne krise er exceptionel, og den kræver et meget stærkt svar, siger Michel.

EU-landene talte også om de sundhedsmæssige aspekter af coronavirus. Men i modsætning til de to topmøder i sidste og forrige uge, fyldte den økonomiske krise mere på torsdagens videomøde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce