Annonce
Biler

Topdesigner giver nyt liv til billedskøn klassisk sportsvogn

Den i forvejen smukke Aston Martin Vanquish er ændret på over 100 punkter, som er med til at gøre den en snes yngre. Det gælder bl.a. nye spoilere i kulfiber-materialer. Foto: Callum
Den navnkundige bildesigner Ian Callum genskaber 25 eksemplarer af sin billedskønne Aston Martin Vanquish fra starten af dette årtusinde.

Den kendte danske Cobra-maler Asger Jorn lavede i sin tid en serie billeder, hvor han malede oven på andres værker. Sådan noget sker også i bilernes verden. Bare med den forskel, at det her er kunstneren, som ommøblerer sit eget værk. Vi taler om den nærmest ikoniske bildesigner Ian Callum, der har været med til at genrejse Jaguar Landrover med en række nyskabende modeller. Det gælder bl.a. Jaguar F-Type, F-Pace og I-Pace. Men han stoppede tidligere på året. Det skete for at starte sit eget designstudio.

En af de første opgaver går ud på at give en opdatering til den i forvejen billedskønne Aston Martin Vanquish fra 2001, som han selv designede i sin tid hos Aston Martin. Den elegante coupé med V12-motor har fået en opgradering over hele linjen, som bl.a. omfatter nye karrosseridele og spoilere i kulfiber, 20 tommer hjul og full LED-lygter for og bag.

Annonce
V12-motoren er opgraderet med 60 hk, så den nu yder 580 hk. Foto: Callum

Tag uret med

I alt er der foretaget over 100 ændringer på bilen, der i forvejen altså nærmest har et tidløst designsnit. Rent praktisk er planen at ombygge 25 donorbiler, og det bliver ikke billigt. Du skal nemlig lægge 550.000 pund – eller 5,6 mio kr. før danske afgifter, men så leverer Callum også en donorbil. Man kan dog også møde op med sin egen bil og få den ombygget.

Til gengæld kan man så glæde sig over et interiør, hvor den bedagede betjening fra starten af dette årtusinde er skiftet ud med en otte-tommer-skærm, der har Apple Carplay. Som om det ikke var nok, er der integreret et ur fra den eksklusive engelske urproducent Bremont. Det kan endda tages med og bruges som lommeur. Sæderne er ombetrukket med læder fra den skotske producent ”Bridge of Weir”, mens bagsædet er røget ud for at skabe mere plads til bagage. Det var en af svaghederne i modellen.

Flere hk

V12-motoren er heller ikke gået ram forbi. Her er effekten øget med 60 hk, så den nu leverer 580 hk, og man kan nu bestille en ny sekstrins gearkasse. Samtidig er undervognen opgraderet, så den byder på mere komfort, uden at det går ud over de sportslige egenskaber.

Aston Martin Vanquish blev fremstillet i 2.589 eksemplarer og erstattet af en ny Vanquish model i 2012. Den blev i fjor afløst af Aston Martin Superleggera. Aston Martin vil dog genoplive navnet til en kommende model med centermotor.

Indendørs har bilen fra starten af dette årtusinde fået storskærm med Apple Carplay, et eksklusivt Bremont-ur, som kan tages med og indtræk i skotsk læder. Foto: Callum
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce