Annonce
Odense

Tomme trusler: Driftselskab hænger på aftale om Odeon i 12 år

Det er ikke en guldrandet forretning at drive Odeon for selskabet bag, der regner med et underskud i år på fire millioner. Operatøraftalen med Odense Kommune kan ikke opsiges med virkning før tidligst 1. juli 2029. Foto: Erik Thomsen
Selv om bestyrelsesformanden for driftsselskabet bag Odeon i en mail til blandt andet Odense Kommune har truet med at opsige samarbejdet med kommunen, så er det en tom trussel. En operatøraftale for kultur- og konferencehuset er uopsigelig de første 12 år.

Selv om bestyrelsesformanden for H.C. Andersen Kongrescenter A/S, Jens Belling, ved et kommende møde med stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen skulle have lyst til at gøre alvor af sine trusler om at droppe samarbejdet med Odense Kommune omkring driften af Odeon, så er han og selskabet bundet på hænder og fødder. I hvert fald frem til 1. juli 2029.

For ifølge operatøraftalen for Odeon, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt, så er aftalen uopsigelig, de første 10 år fra Odeon blev taget i brug. Derefter er der et 24 måneders varsel i tilfælde af, at den nuværende forpagter vil opsige aftalen. Det vil sige 1. juli 2029. Selve operatøraftalen løber i 20 år.

Tirsdag kunne TV 2/Fyn fortælle, at Jens Belling i en mail til blandt andre stadsdirektøren havde skrevet følgende:

"Måske kan det være bedst, at vi stopper i Odeon, såfremt Odense Kommune vil berøve os friheden til selv at bestemme, hvilke arrangementer vi skal holde. Vi har i forvejen ikke følt os specielt godt behandlet."

Overfor tv-stationen bekræftede Stefan Birkebjerg Andersen at have modtaget mailen.

Når Belling overhovedet overvejer at opsige aftalen, så er det, fordi driftselskabet bag Odeon gennem de seneste par uger har været udsat for massiv kritik, fordi man i 11. time sagde nej til at huse en kontroversiel og Kina-kritisk dansetrup, Shen Yun, i april næste år.

I første omgang med en forklaring om, at man havde dobbeltbooket dagene. Siden blev det ændret til en forklaring om, at man hellere vil satse på konferencer, der er bedre økonomi i. Arrangørerne bag dansetruppen mener, det er sket efter pres fra Kina.

Og i onsdagens udgave af Jyllands-Posten uddybede Belling så sin forklaring. For den bunder i dårlig økonomi.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi får et underskud i Odeon, og det er sådan set hele bevæggrunden for, at det hele udvikler sig, som det gør, sagde Belling til avisen.

Den første forklaring var ifølge formanden en pæn måde at fortælle folkene bag den kinesiske dansetrup, at der ikke var penge i deres to planlagte shows. Ifølge avisen forventer Jens Belling, at Odeon kommer ud af 2019 med et underskud på fire millioner kroner.

Et underskud, der næppe kommer bag på nogen. I maj var selskabet bag Odeon ude i en sparerunde, hvor man blandt andet fyrede kulturchef Sara Ekknud Windell med en begrundelse om dårlig økonomi.

Annonce

Så meget bruger kommunen Odeon

Ifølge en operatøraftale mellem Odense Kommune og det private selskab bag driften af Odeon, så har kommunen ret til at råde over 20 dage hvert år. Dem har kommunen brugt sådan her siden åbningen i 2017:

2017: Music Days + Gaffa (5 dage), Thinkers 50 (3 dage) og HCA Festivals (8 dage). I alt 16 dage.

2018: OK Nytårskur (1 dag), Gaffa-prisen (2 dage), Wagner/Odense Symfoniorkester (42 dage), HCA Festivals (8 dage) og Thinkers 50 (2 dage). I alt 55 dage.

2019: Gaffa-prisen (1 dag), E-sport (3 dage), HCA Festivals (6 dage) og Thinkers 50 (3 dage). I alt 13 dage.

I 2020 er der pt. reserveret 13 dage. Tidligere kunne kommunen overføre dage fra et år til et andet. Det kan man efter aftale mellem parterne ikke længere.

Kilde: Odense Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce