Annonce
Fyn

Tomme haller i Odense Idrætspark: Det kan vi gøre

Chef for Odense Idrætspark, Rune Bille, er glad for at forskningsprojektet har sat fokus på problemet. Og har allerede flere ideer til, hvordan det kan løses. Foto: Michael Bager
I Odense Idrætspark er der store problemer med, at foreninger booker tider i hallerne, som de ikke bruger. Dermed tager de tiden fra andre. Her er idrætsparkens chef bud på, hvad de kan gøre ved problemet.

I Odense Idrætspark er hallerne næsten fuldt bookede hver dag. Men det er langtfra alt den bookede tid, der bliver brugt.

Et af problemerne er, at foreningerne ikke afbestiller de tider, de ikke skal bruge alligevel.

Chef for Odense Idrætspark, Rune Bille, vil gerne problemet til livs. Herunder kan du læse hans bud på løsninger.

Annonce

1. Bedre bookingsystem

Foreningerne booker tider i hallen i et online bookingsystem.

Rune Bille fortæller, at der er en meget blandet holdning til systemet blandt foreningerne.

- Vi er nok ikke helt der, hvor vi skal være i forhold til at have det letteste bookingsystem, men det er noget, vi arbejder rigtig meget på.

Hos Bolbro Gymnasterne, som er en af foreningerne, der træner i Odense Idrætspark, kaldes booking-systemet omstændeligt, besværligt og langsommeligt.

2. Opdragelse af foreninger

- Vi skal have opdraget vores brugere til at af-booke deres tid, når de ikke bruger den, for ellers er det ligegyldigt, hvilket bookingsystem vi har, siger Rune Bille.

Han peger på, at man måske burde stille højere krav til foreningerne. Hvis de ikke kommer til bookede tider, bør man give dem en venlig påmindelse.

- Hvis de så gør det gentagne gange, så har jeg jo muligheden for at tage haltiden fra dem og sige, at det ikke er det, vi skal bruge de kommunale midler på.

3. Sæt prisen op

Til sidst peger han på, at man kunne lave tilskudsordningen på en anden måde, så det var dyrere at leje hallen i stedet for som nu, hvor det næsten er gratis.

Han tror, at hvis foreningen selv skal betale for eksempel 400-600 kroner for at leje hallen, og først senere får tilskud fra kommunen, så vil foreningerne ikke i lige så høj grad booke tider, de ikke er sikre på, om de skal bruge.

- Men det kræver, at man politisk synes, det er den rigtige model, og det kræver også, at der er overhovedet er penge til det. Jeg har slet ikke regnet på om det økonomisk kan lade sig gøre, pointerer Rune Bille.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce