Annonce
112

Tomme, efterladte brandslukkere og ting smidt i havet: Unge er hårde ved DUI's båd

Formand John Eriksen påpeger, at det særligt er det, at det går ud over sikkerhedsudstyr, der frustrerer ham. - Vi vil gerne være på den sikre side og kunne gøre noget, hvis vi står i en situation, hvor det er nødvendigt, siger han.Derfor har han investeret i en brandslukker i miniudgave, som han har med sig i sin rygsæk, hver gang Kirstine skal ud på bølgerne. Privatfoto
DUI's båd Kirstine har de seneste 14 dage oplevet problemer med unge, der ødelægger ting. Formand John Eriksen vil have forældrene på banen.

Munkebo: Tomme brandslukkere, der er efterladt i båden. Flag og andre ting, der er smidt i havet. Det er synet, der har mødt John Eriksen flere gange de seneste 14 dage, når han har været forbi og kigge til Kirstine. Han er formand for DUI Leg og Virke - en landsorganisation med fokus på et godt liv til børn og unge - og Kirstine er deres turistbåd.

Han ligger vejen forbi båden i Munkebo Havn hver dag, som han også har gjort andre år. Det er normalt, at unge bruger båden - også til hyggedruk ifølge John Eriksen. Men det er første gang i år, at han oplever problemer med de unges besøg.

- De har aldrig før ødelagt noget. Men nu kommer vi derover, og så er brandslukkeren blevet tømt og ligger tom i båden. Vi har også en kasse med ting i - blandt andet vores flag - hvor flere ting er blevet smidt i vandet. Man bliver irriteret over at se det, siger han.

Det er tredje gang på 14 dage, at formanden har været nødt til at købe nye brandslukkere.

- Selve båden er ikke ødelagt, men det har lidt betydning omkostningsmæssigt. En ny brandslukker koster omkring 500-600 kroner. Og hver gang vi skal investere i noget, går der penge fra vores arbejde. Det er da sjovere at bruge dem på noget, der gavner børn og unge frem for på ting, der bliver ødelagt, siger han.

Annonce

Forældre skal tage en snak

Småting er det dog, erkender formanden, der som udgangspunkt gerne vil lade de unge bruge båden.

- Det er bare træls. Vi er sgu ligeglade med, om de sidder og hygger sig. Det har de gjort før. Men nu synes de åbenbart, at det er sjovt at ødelægge noget, siger John Eriksen.

Derfor vil han gerne have forældrene på banen.

- Vi vil gerne bede forældre om at tage en god snak med deres børn, der render rundt her om aftenen, lyder formandens opfordring.

Et ønske, der også er blevet delt på Facebook.

Annonce
Kerteminde For abonnenter

Ikke opdaterede medicinlister og manglende dokumentation: Derfor fik Langeskov Hjemmepleje et påbud - og sådan efterleves det

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce