Annonce
Fyn

Toget kører langt fra på skinner: Her er de fynske drømme om hurtigere og flere tog - og ny letbane

Målet ved det seneste store langsigtede trafikforlig fra 2009 var at få langt flere til at tage toget. Det er ikke sket. Foto: Katrine Becher Damkjær
Ny højhastighedsbane på Vestfyn har været afsporet flere gange, og til de kommende forhandlinger på Christiansborg om nye investeringer i infrastruktur er flere fynske ønsker om tog og letbane.

Få her overblikket over de fynske ønsker til flere tog og skinner. Også til letbane.

1 Ny fynsk jernbane

Regionaltogene på Vestfyn får mere plads på skinnerne, når der anlægges en ny højhastighedsbane til de gennemkørende tog. Arkivfoto Laust Jordal

En helt ny 35 kilometer lang jernbane mellem Blommenslyst ved Odense og Kauslunde ved Middelfart var et af de helt store projekter i Togfonden, som blev lanceret af S-SF-R-regeringen i 2013. Målet var, at det skulle være muligt at komme mellem landets største byer på en time. For eksempel fra Odense til Aarhus, hvilket også vil indebære en ny højhastighedsbane over Vejle Fjord og en tæt ved ved Aarhus.

Den vestfynske bane til højhastighedstog skulle anlægges fra 2018 til 2023, men foreløbig er kun afsat 147 millioner i 2023, og banen til i alt godt 4,8 milliarder skal være køreklar i 2029. Til gengæld er de to andre nye baner på vej mod Aarhus først med i anden fase af Togfonden, der bliver et af de store slagsmål under de kommende forhandlinger om infrastrukturen.

2 Flere fynske tog

Zofuz Knudsen og Poul Kirk er nogle af de beboere, der kæmper ihærdigt for at få flere tog. Selv benytter de Holmstrup Station. Arkivfoto: Christian Nordholt

En ny vestfynsk højhastighedsbane vil give langt bedre plads til regionaltog på den nuværende jernbane. De fynske kommuner har en vision om S-togs lignende betjening mellem Fredericia og Odense, så der ved de mange mindre vestfynske stationer vil være langt hyppigere togafgange end i dag. Også lokalråd og beboerforeninger langs banen kæmper i et særligt netværk for at få hyppigere tog. Gerne før højhastighedsbanen er en realitet. I flere år har der været en ond spiral med færre togafgange og færre passagerer, så lukningstruslen har hængt over de mindste vestfynske stationer.

3 Statspenge til letbane

Beboerne i Aarhus har længe kunnet benytte byens letbane. I efteråret åbner letbanen i Odense, hvis køreplanen holder. Arkivfoto: Henning Bagger

Letbanen i Odense skal efter planen åbne i efteråret. Prisen for de 14,4 km lange skinner og 26 stationer er på ca. 2,8 milliarder, og deraf betaler staten 1,2 milliard. Et flertal i byrådet håber på en anden etape af letbanen og dermed, at der også sættes statspenge af i et kommende infrastrukturforlig på Christiansborg. Senest har De Radikale i Kerteminde foreslået en forlængelse af letbanen helt til Munkebo, og den radikale transportordfører Rasmus Helveg vil tage ønsket med ind til forhandlingsbordet.

4 Svendborgbanen og milliarderne

Svendborgbanen er en af de baner, der gang på gang har fået udsat et nyt signalsystem. Foto: Katrine Becher Damkjær

Det seneste store langsigtede infrastrukturforlig på Christiansborg er fra 2009. Dengang satte politikerne et stort milliardbeløb af til i løbet af ti år at få rettet op på et nedslidt jernbanenet. Siden er brugt godt 130 milliarder på investeringer i jernbanen. Nye togsignaler og elektrificering af banestrækninger er imidlertid gang på gang blevet afsporet. Blandt andet lader et nyt signalsystem på Svendborgbanen vente på sig.

5 Statstilskud til togturen

Hver gang en passager benytter toget, bidrager staten med et tilskud. Især regionalbanerne kan ikke løbe rundt. Arkivfoto: Michael Bager

Togdriften i Danmark kan kun køre rundt med store statslige tilskud. Mest rentabelt er de helt lange ture. En passager mellem København og Aalborg betaler 75 procent af, hvad turen reelt koster, mens passagerne mellem Odense og Fredericia og de mange vestfynske stationer betaler 14 procent af de reelle udgifter. Mellem Svendborg og Odense dækker passagerernes betaling 25 procent af udgifterne. Tallene stammer fra Transportministeriets ”Serviceftersyn af jernbanen” fra maj 2020 og er baseret på årene, før coronaen ramte Danmark.

Embed: benny
Annonce
Middelfart For abonnenter

Ny bydel skrotter baghaven for naturens skyld: - Vi skaber en skov sammen med en by

Annonce
Annonce
Annonce
Middelfart

Bo i skoven midt i byen: Ny bæredygtig bydel med 220 boliger vises på verdens største arkitekturkongres

Annonce