Annonce
Læserbrev

Togdriften: Kun for storbyerne?

Annonce

Synspunkt: Der investeres massivt i jernbanen. Ny bane er etableret mellem København og Ringsted via Køge; der elektrificeres, investeres i nye tog og signalsystemer, og der sigtes mod, at man skal kunne transporteres hurtigere og hurtigere mellem landsdelene. Eller rettere, mellem de største byer.

Togdriften har lidt under enorme nedprioriteringer i årtier, og de investeringer, der kommer i disse år, er grænsende til at være uansvarligt sene og mange af dem, dybest set uambitiøse. Et simpelt eksempel er den nye prestigefyldte banestrækning mellem København og Ringsted, der ikke har andet end ét spor i hver retning. Det skal jo gå så hurtigt det hele, så togene skal helst ikke kunne standse undervejs. Men hvad sker der den dag, man finder ud af, at det kunne være en fordel at indsætte stop i nogle af byerne langs Køge Bugt? Så er banen allerede en flaskehals.

Nuvel. Man investerer, og det er godt og virkelig hårdt tiltrængt.

Men hvor er fokus så? Hvis man lytter godt efter, er der en fællesnævner på alle tiltagene: tid. Om vi så pakker det fint ind i glanspapir, påmalet ordet ”timemodel” eller hvad vi kalder det, så ændrer det ikke på, at det alt sammen kan koges ned til ét koncept: Vi skal for alt i verden sikre os, at det ikke må tage mere end én time fra den ene storby til den anden. Sikken dog et prestigeprojekt.

Hvordan skal man have realiseret dette? Det skal man ved ikke at stoppe ”unødigt” på togstrækningen og ved at indrette togdriften mellem de større stationer til et net af regionaltogsstrækninger, hvor folk så vil skulle skifte i de større byer. Selvfølgelig er udsigten til en lidt kortere rejsetid da rar, misforstå mig ikke. Men pendlerne foretrækker ikke at skulle skifte, for skift er en stressfaktor. Rejsetiden er mindre vigtig.

Den skarpe læser kunne være fristet til at spørge, om jeg nu ikke bare ser spøgelser. Og det håber jeg da, at jeg gør! Men fra hvor jeg anskuer togdriften, kan jeg allerede nu se, hvordan man pga. udsigten til en tidsbesparelse for nogen, fuldkommen tilsidesætter mange.

Tilbage til den nye bane mellem København og Ringsted; fra det nye køreplansskift i denne uge bliver det ene af de to IC-togsystemer ledt via Køge. Så sparer de rejsende syv minutter. Hvis de, vel at mærke, skal hele vejen og ikke skal af undervejs. For den direkte konsekvens af, at nogen kan spare syv minutter bliver, at der ikke længere er tog hver halve time fra Roskilde, Høje Tåstrup og Valby mod Fyn og Jylland, men kun et tog hver time. Fra den ene dag til den anden bliver antallet af tog, der forbinder de store arbejdspladsbyer med Fyn og Jylland, halveret.

Stormen skal nok lægge sig. Nogle pendlere vil falde fra og finde job nær sig selv eller købe bil. Men hvad er det næste? Vil en bro over Vejle Fjord gøre, at togene ikke længere standser i Vejle by? Vil man lukke stationer i sin iver efter at gøre rejsen hurtigere? Vil man fortsætte med at udarbejde spøjse, kreative rapporter om rejsemønstre for at kunne underbygge handlingerne med én eller anden form for logik?

Jeg er bekymret for vores jernbane, for jeg frygter at man med en forhåbning om at hjælpe ”de mange” faktisk bare skræmmer endnu flere helt væk fra toget. Jeg frygter at ”tid” bliver det endegyldige parameter, og at man giver køb på, at kollektiv transport er noget, vi alle giver til hinanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Kritik af kommune i sag om ulovligheder i tidligere kro: Går efter de forkerte, mener lejerforening

Odense

Borgerservice: Lejere blev advaret om manglende godkendelse af lejemål på tidligere kro

Annonce