To beslutninger inden for de seneste 70 år står i dag som to af de vigtigste for Odense og dens omkring 206.000 indbyggere i byens nyere historie.
Den første blev formelt taget i dag for præcis 70 år siden, den 5. maj 1952, da et énstemmigt byråd besluttede et gadegennembrud midt gennem centrum. Det blev til Thomas B. Thriges Gade, som det tog syv år at planlægge, 11 år at bygge, og som blev indviet i etaper i årene derefter.
Den anden blev uformelt, men reelt, taget tirsdag den 29. januar 2008 på kursusejendommen Gl. Avernæs på Vestfyn ved Helnæs. Her vedtog et enigt byråd – efter et meget dramatisk forspil – at lukke Thomas B. Thriges Gade ved populært sagt at sætte en prop i begge ender.
Beslutningen om at lukke gaden i 2008, som var orkestreret af daværende borgmester Jan Boye (K), hang sammen med ønsket om en omfattende omdannelse af bymidten og en letbane, som det efterfølgende blev Anker Boyes (S) lod at være ambassadør for som borgmester.
Anker Boye genvandt borgmesterposten ved valget i 2009, altså året efter den store beslutning, og blev fortaler for gadelukning, byomdannelse og letbane, selv om de store tanker oprindelig var sat på skinner af Jan Boye, som døde pludseligt i 2011.
Fra stor by til storby
At anlægge Thomas B. Thriges Gade, en firesporet vej midt gennem centrum og det gamle kvarter, var en stor beslutning. Beslutningen om at lukke den var endnu større. Og hvad sikkert mange har glemt: Muliggjort via finansiering af salget af det kommunale el-selskab Odense Energi til Energi Fyn.
Med en letbane, der åbner lige om lidt, de nye og omfattende byggerier på den lukkede gade og mange andre nye tiltag i byen, er de fleste for alvor ved at få det nye Odense ind under huden. Mange kan efterhånden se, at der er ved at komme ræson i den politiske newspeak, der blev lanceret i 2010’erne, hvor det store byomdannelsesprojekt blev præsenteret som “fra stor by til storby.”
Der er sket rigtigt meget med byen de seneste 10-15 år, og især efter, at Anker Boye markerede den nye tid ved egenhændigt at placere den første afspærring på gaden en fugtig juniaften i 2014.
Der har været fart på, også selv om store byggerier som letbanen og Nyt OUH er forsinkede. Odense er en anden by, end den var for bare få år siden. Det er ikke kun takket være politiske beslutninger, men også i tråd med det store og uregerlige dyr, samfundsudviklingen, det er gået sådan.
Første skitser til ny gade i 1930'erne
De første skitser til et gadegennembrud blev lavet i 1930’erne, og efter flere mellemspil og tilløb kom den endelige beslutning så i 1952, og den så mere og mere rigtig ud i årene derefter.
I 1960’erne, hvor udviklingen af velfærdssamfundet for alvor tog fart, var mantraet “hver mand sin bil” fremherskende, og de fleste var glade for udsigten til, at det nu skulle blive nemmere at komme tværs gennem byen samt til og fra havneområdet, hvor mange odenseanere tjente deres penge på de store industriarbejdspladser, som var placeret her.
Men tiderne skifter, nu er tiden en anden – og har været det længe. Vi skal ikke nødvendigvis alle køre i bil. Det er hverken godt for helbredet – tag cyklen i stedet – eller miljøet, arbejdspladserne på havnen er lukket eller flyttet andre steder hen, og folk vil gerne bo midt i byen og leve deres liv her frem for i forstæderne. Urbaniseringen får de store byer til at virke som magneter, derfor har byfortætning, færre biler, mere kollektiv trafik og bedre forhold for cyklister og fodgængere sat linjen for de store beslutninger gennem de seneste 15 år.
Hele historien som teaterforestilling
Men hvem skulle tro, at byplanlægning også kan være sjovt og satirisk? Det gør Odense Teater, som 5. maj har premiere på teaterforestillingen “Vi bygger en vej” om de 70 års udvikling. Det er der blevet en satirisk og sjov teaterforestilling ud af om at "bygge en vej, brolagt med gode intentioner og storbyambitioner – fra Odenses bymidte, li’u og direkte ind i fremtiden”, som teatret selv beskriver det.
