Annonce
112

To uger efter alvorlig knallertulykke på Lillebæltsbroen: Politiet venter med udmeldinger

En 17-årig mistede livet og en 19-årig kom alvorligt til skade, da de uden hjelme kørte ind i broens jernkonstruktion. Ingen andre var impliceret i ulykken. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Så længe efterforskningen stadig er i gang, ønsker Fyns Politi ikke at oplyse, hvordan knallertulykken på den gamle Lillebæltsbro, der kostede en 17-årig livet, skete.

Fredericia/Middelfart: Det er fortsat uvist, hvad der var skyld i den ulykke, der for to uger siden kostede en 17-årig dreng fra Fredericia livet.

Kommunikationsrådgiver Charlotte Nyborg fra Fyns Politi oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke ønsker at fortælle mere om politiets undersøgelser. Hun fortæller, at politiet først forventer at melde noget ud, når efterforskningen er endeligt afsluttet.

Den afdøde 17-årige dreng og en 19-årig mand sad på samme knallert, da de 6. oktober klokken 02.21 kørte galt på den gamle Lillebæltsbro i retning fra Fyn mod Jylland.

Kort efter ulykken fortalte politiet, at den formentlig var sket, fordi knallerten havde ramt den høje kantsten, der er mellem kørebanen og fodgængerniveauet. Det skulle have gjort, at knallerten væltede ud for en af jerndragerne på konstruktionen af broen, hvor den 17-årige blev dræbt på stedet. På et senere tidspunkt skulle politiet og Vejdirektoratet foretage en undersøgelse af uheldsstedet for at tegne et mere præcist billede af, hvordan ulykken kunne ske.

Ingen af de to på knallerten havde styrthjelm på.

Den 19-årige, der var på samme knallert, brækkede ifølge Fyns Politi begge underben, en arm og pådrog sig desuden hovedskader. Hvordan hans tilstand er i dag, har Fyns Politi heller ikke ønsket at kommentere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce