Annonce
Odense

To partier er sprunget fra Vollsmose-planen: - Den bygger på tvangsflytning af uskyldige mennesker

Foto: Birgitte Carol Heiberg
Den sidste Vollsmoseplan - inklusiv nedrivningerne af 1000 boliger - begyndte som et projekt, et samlet byråd stod bag. Men både Alternativet og Enhedslisten har trukket sig og stemte onsdag som de eneste imod i byrådssalen. Læs her et udpluk af, hvordan alle byrådets partier argumenterede i den flere timer lange Vollsmose-diskussion.

Reza Javid, Enhedslisten

- Det her er en trist dag for Odense, for Vollsmose er en del af Odense. Det er en trist dag, fordi det er et voldsomt angreb på almene boliger og på de mennesker, der bor der, og fordi det er den største tvangsflytning i Odenses historie. Men det er også en god dag, fordi vi og mange andre deltog i en demonstration mod nedrivningerne. Når uretfærdighed bliver lov, bliver modstand en pligt.

- Ingen benægter de problemer, der findes i Vollsmose, men det er løsningen, vi er uenige i. Planen er destruktiv og diskriminerende og bygger på tvangsflytning af mennesker, der er uskyldige.

Annonce

Jane Jegind, Venstre

Foto: Lasse Hansen

- Vollsmose er et dejligt sted, men også et sted med udfordringer. Det ved vi alle, og igennem årene har der været mange tiltag til mange milioner. Alligevel er området stadig en hård ghetto, og børnene i Vollsmose får lavere karakterer end børn i resten af byen - til trods for, der bruges dobbelt så mange penge per elev på Vollsmose-skolerne.

- Den lette løsning i Vollsmose findes ikke, og der skal ske noget på alle fronter, hvis vi skal gøre det til en helt almindelig bydel. Jeg tror ikke, der er noget parti, der er glad for alle forslagene i planen, men der er brug for alle brikker.

Søren Windell, Konservative

Foto: Lasse Hansen

- Vollsmose skal have en ny begyndelse. Det fortjener området. Vollsmose er et af Odenses største problemer både socialt og økonomisk: Der er høj arbejdsløshed, dårligt uddannelsesniveau, kriminalitet og utryghed. Det har forskellige helhedsplaner gennem mange år ikke kunnet lave om på, men det gør vi i dag.

- Nedrivninger er et drastisk tiltag, men Vollsmose skal være et attraktivt område, hvor man har lyst til at flytte til. Og jer ærgrer mig over, at Alternativet og Enhedslisten løber fra en aftale og fra ansvaret.

Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet

Foto: Michael Bager

- Det er en dramatisk plan, og derfor er det også en svær at beslutning at træffe. Men når vi kan se, der er sociale mønstre, som står i vejen for børnenes muligheder i livet, så har vi som samfund en forpligtelse til at handle. Ikke at handle og ikke at have en plan er det mest risikable standpunkt at tage. Det menneskelige potentiale i Vollsmose er stort og fortjener at blomstre op.

- Det her er den største omlægning af et byområde i Danmark i nyere tid, og derfor har vi også forsøgt at forberede os godt.

Christel Gall, Dansk Folkeparti

Foto: Nils Mogensen Svalebøg

- Den sidste Vollsmoseplan er et yderst kompliceret og gigantisk korthus. Det korthus ryster lidt nu, hvor tre medlemmer af byrådet har trukket sig ud til trods for, at alle partier har været med til at udforme planen og til at underskrive den. Intet har ændret sig siden.

- Er planen så 100 procent, som Dansk Folkeparti gerne vil have den? Nej. Men det er her, kompromisets kunst kommer ind.

Susanne Crawley Larsen, Radikale Venstre

Foto: Nils Mogensen Svalebøg

- På Christiansborg er mit parti ikke med i regeringens ghettoplan, for den er diskrimerende, centraliserende og nogle steder uetisk. Derfor har gode folk også opfordret Radikale Venstre til at træde ud af Vollsmoseplanen i Odense. Det kunne føles rart at gøre og kunne være et ideologisk smæk med døren. Men det ville sætte mit parti uden for indflydelse.

- I Vollsmose har børn langt færre muligheder end børn i andre dele af byen. Det er umuligt at ignorere, for det er forkert og uværdigt. Der er rigeligt statistik at gribe i, men for mig handler det om børnene bag tallene.

Brian Dybro, SF

Foto: Robert Wengler

- Nedrivninger af boliger løser ikke i sig selv sociale problemer. Men boligpolitik er en del af løsningen. Når så mange mennesker med de samme problemer bor så tæt, er det svært at lykkes med de sociale indsatser. Og gør vi ikke noget, bliver børnene de helt store tabere.

- Jeg er blevet kontaktet af flere beboere fra Vollsmose, der ser nedrivningerne som muligheden for en ny start, og som gerne vil ud af området. Ingen bliver boligløse, der er lavet en genhusningsplan, og så bygger vi lige så mange nye almene boliger i Odense, som vi river ned.

Abdirashid Abdi, Alternativet

Foto: Vibeke Volder

- Der er sket meget i den periode, der er gået, siden vi skrev under på aftalen sidste år. Jeg har fået mange henvendelser fra beboere, der er kede af det. Ja, folk står i kø for at at flytte, men det er noget helt andet, når de selv bestemmer det. Man skal ikke tvinge dem.

- Vi var med i aftalen i begyndelsen, fordi vi håbede at kunne gøre en dårlig plan mindre dårlig. Men resultatet er ikke godt nok til os. Borgerinddragelsen har heller ikke været god nok, og derfor kan Alternativet ikke længere være med.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce