Annonce
Indland

To medarbejdere i Skat politianmeldt for svindel

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Skattestyrelsen fortæller, at medarbejdere er blevet bortvist efter mistanke om misbrug af statens midler.

To medarbejdere i skattevæsnet er inden for de seneste år blevet bortvist og politianmeldt på grund af mistanke om svindel.

Det oplyser Skattestyrelsen til Berlingske.

Oplysningen kommer, efter at Rigsrevisionen i en ny rapport har rettet kritik mod Skatteministeriet for at føre en "mangelfuld og svag" kontrol med statens indtægter, skriver avisen.

De bortviste medarbejdere blev politianmeldt i henholdsvis 2015 og 2017.

Den ene sag drejede sig om svindel for knap 3 millioner kroner, mens den anden drejede sig om et beløb på mellem 1 og 1,2 millioner kroner.

Direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard understreger dog, at de to sager ikke direkte kan kobles til de svagheder i kontrollen med statens indtægter, som Rigsrevisionen beskriver i sin rapport.

Det skyldes måden, misbruget i de to sager er sket på.

I sagen fra 2015 misbrugte en nu tidligere medarbejder sin egen og sine kollegers adgang til skattevæsnets systemer til uretmæssigt at få udbetalt et beløb til en tredjemand.

Der er faldet dom i sagen, og pengene skal betales tilbage.

Sagen fra 2017 udsprang af det daværende Skat Motor. Her angav en medarbejder angiveligt nogle prisfastsættelser for lavt.

Det førte ifølge Skattestyrelsen til manglende afbetaling på mellem 1 og 1,2 millioner kroner.

- Den sag blev også opdaget og vedkommende bortvist og politianmeldt. Det er meget forargelige sager, og sager vi - som vi skal - har orienteret Rigsrevisionen om, siger direktør Merete Agergaard til Berlingske.

Af Rigsrevisionens rapport fremgår det, at der på grund af Skatteministeriets utilstrækkelige kontrol med statens årlige indtægter er en klar "forhøjet risiko" for, at medarbejdere kan svindle.

I rapporten peges der direkte på en af de svagheder i kontrolsystemet, der blev afsløret i forbindelse med Britta Nielsen-sagen. Hun er mistænkt for økonomisk svindel i Socialstyrelsen for over 100 millioner kroner.

Ifølge Berlingske skriver Rigsrevisionen i sin rapport, at den "løbende er blevet orienteret om forskellige sager".

Derudover har Skatteministeriet oplyst til Rigsrevisionen, at der i øjeblikket undersøges nye sager, hvor der er mistanke om, at medarbejdere i skattevæsnet har misbrugt statens penge.

/ritzau/

Annonce
Læs Berlingskes artikel her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce