Annonce
Danmark

Tolærer-ordninger skal forhindre, at børn går i skole med ondt i maven

Annonce

Klokken ringer ind til time i 5.b. Læreren bemærker, at stolen nede i hjørnet står tom. Igen.

Det er tredje gang på en uge, at netop dén elev ikke er i skole. Læreren skriver sig bag øret, at hun skal have fat i elevens forældre igen. Eleven trives ikke i skolen og har tit ondt i maven eller hovedet. De har i fælles-skab prøvet flere forskellige løsninger, og intet har virket endnu. Men de bliver ved med at prøve.

Som folkeskolelærer ønsker man at skabe et stærkt klassefællesskab og en spændende og lærerig skoletid for alle elever uanset, hvad de har med i rygsækken. Derfor er der næppe noget værre som lærer, end når der er elever, der ikke trives. Det skulle da lige være, når der er elever, der mistrives, og man simpelthen ikke har mulighed for at løse problemerne, fordi der ikke er tid og ressourcer til det. Alt for mange folkeskolelærere finder sig selv stående i netop den situation.

Mathilde Vinther

Det er ikke utænkeligt, at det er mødet med sådan en virkelighed, der gør, at alt for mange nyuddannede lærere forlader folkeskolen inden for et år. Flere og flere, der er uddannet som lærer, forlader folkeskolen, og det efterlader os i en situation, hvor alt for mange af dem, der arbejder i vores folkeskoler, ikke er uddannet til det. Det er ikke gangbart, hvis vi skal være i stand til at løfte niveauet for trivslen i landets folkeskoleklasser. Vi skal skabe så gode rammer omkring folkeskolen, at alle lærere oplever, at de kan løfte den svære opgave, det er at skabe stærke klassefællesskaber, sikre trivslen og en god skoletid for alle elever.

Lige nu står alt for mange af stolene i klasserne tomme, fordi eleverne ikke møder op. Andelen af folkeskoleelever med et fravær på over 10 procent på et år har været støt stigende siden skoleåret 2012/2013. I 2018/2019 nåede vi op på 75.000 elever, der havde mindst en måneds fravær. Det peger unægteligt på, at der er noget galt. Og det skal der gøres noget ved. Et helt oplagt sted at starte er i de politiske forhandlinger, der i øjeblikket er i gang på Christiansborg. Forhandlinger om, hvordan den ekstra pose penge, der er blevet afsat til folkeskolen, skal prioriteres. For at bruge dem klogest, må vi se på roden til problemet.

Der kan være flere årsager til det høje fravær. Men en ny undersøgelse fra Børns Vilkår og Egmont Fonden peger på, at dårlig trivsel i klassen er den mest udbredte årsag til fravær. Problemerne er så alvorlige, at halvdelen af de elever, der har et højt månedligt fravær, har mindst ét dagligt fysisk symptom på mistrivsel - ondt i maven, hovedpine eller søvnbesvær. En anden analyse fra Vive viser desuden en tydelig social ulighed i fraværet. En elev med en ufaglært mor vil have 33 procent mere fravær end de andre børn i klassen.


Problemerne er så alvorlige, at halvdelen af de elever, der har et højt månedligt fravær, har mindst ét dagligt fysisk symptom på mistrivsel - ondt i maven, hovedpine eller søvnbesvær. En anden analyse fra Vive viser desuden en tydelig social ulighed i fraværet. En elev med en ufaglært mor vil have 33 procent mere fravær end de andre børn i klassen.


I Odense Kommune har vi også set, hvordan trivslen er dalet i folkeskolerne. Det har heldigvis ledt til den erkendelse hos kommunalpolitikerne, at der i fremtiden skal være færre elever pr. lærer. Det er gode takter. Den løsning trækker nemlig på de erfaringer, der er gjort rundt på skolerne de seneste år. Efter folkeskolereformen i 2014 er trivslen blandt landets elever generelt faldet. Den er dog ikke faldet på de skoler, hvor man har valgt at omforme den understøttende undervisning til tolærer-ordninger, så lærerne har mere tid til den enkelte elev og ekstra ressourcer til at løfte alle elever.

Jakob Sølvhøj

På Christiansborg må de politiske forhandlinger på området også gribe fat om roden til det store problem, det er, at 75.000 stole står tomme rundt omkring i landets klasselokaler. Det er en bunden opgave. De erfaringer, der er gjort på folkeskolerne efter reformen, viser altså, at tolærer-ordninger kan være en gangbar vej i arbejdet med at sikre trivslen. Dem må vi trække på.

Der er mange andre steder, hvor vi også skal tage fat - men lad os starte her.

Lad os starte med at sikre, at når læreren næste gang træder ind i 5.b, og stolen nede i hjørnet står tom, fordi eleven sidder derhjemme med ondt i maven, ja så er der et par ekstra hænder og nok ressourcer til at løse de problemer, som gør, at eleven mistrives og derfor ikke dukker op.

Jakob Sølvhøj
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Efter lang tids hård diskussion: Nu er der millioner til at give børnene læ på 75 legepladser

Kerteminde

Lokal entrepenør klagede over giftigt pcb: Nu har Arbejdstilsynet været i Kerteminde

Annonce