Annonce
forside

To læger blev frifundet: Nu bliver sag om patients død anket til landsretten

Sagen om to læger tiltalt for forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en mand skal en tur i landsretten.

En 39-årig reservelæge og en 54-årig afdelingslæge blev april frifundet i byretten for forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en mand, der senere døde. Nu anker anklagemyndigheden sagen til landsretten.

Svendborg: Sagen om to læger fra Svendborg Sygehus tiltalt for grov forsømmelse i behandlingen af en mandlig patient, som senere døde, har endnu ikke nået sin ende.

For selvom den 39-årige kvindelige reservelæge og den 54-årige mandlige afdelingslæge tidligere er blevet frifundet ved Retten i Svendborg, så har anklagemyndigheden nu valgt at anke sagen til landsretten.

Det bekræfter anklager Mie Hansen fra Statsadvokaten i Viborg.

- Vi mener, at der grundlag for en domsfældelse. De beviser, der skal til for, at de kan blive dømt for det, de er tiltalt for, er til stede, mener vi, og derfor vil vi gerne have, at landsretten tager stilling til sagen, siger anklageren.

Annonce

Langstrakt sag

Det er snart fire år siden, sagen begynder. Dengang bliver en mand indlagt på Fælles Akutmodtagelsen i Svendborg (FAM) med mavesmerter og tilset af den 39-årige reservelæge, der har forvagt.

Hendes opgave er at tilse patienter med symptomer, der kan pege i retning af, at de fejler noget, som skal behandles kirurgisk.

Reservelægen har tidligere forklaret i retten, at hun har bedt en sygeplejerske om at måle patientens blodsukker, da han har diabetes, hvilket sygeplejersken dog ikke kan huske at have fået besked om. Knap en måned efter indlæggelsen dør manden, hvorfor reservelæge sammen med en 54-årig afdelingslæge, der havde supervisionansvaret, bliver tiltalt autorisationslovens §75 om at "have udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen".

En tiltale som Retten i Svendborg tilbage i april i år ikke fandt tilstrækkelig bevis for at kunne dømme lægerne for. Der var nedlagt påstand om en bødestraf.

Nu prøves sagen af i landsretten.

- Vi vil gerne have landsrettens stillingtagen til, hvorvidt den konkrete sag kan kvalificeres som grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af en patient, og dermed er en overtrædelse af loven om autorisation af sundhedspersoner, siger anklager Mie Hansen.

Hun ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvorfor man ser muligheder for at få et andet resultat af sagen end i byretten.

- Det hører hjemme i proceduren, når vi når dertil, forklarer Mie Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce