Annonce
Erhverv

To danske restauranter er blandt verdens fem bedste

Robin Van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix
De danske restauranter Noma og Geranium placerer sig blandt verdens fem bedste restauranter ved prisuddeling.

Verdens bedste restauranter er tirsdag blevet kåret i Singapore.

To danske restauranter - Noma og Geranium - ender i top-fem ved prisuddelingen World's 50 Best Restaurants 2019.

Noma bliver nummer to, Geranium nummer fem.

Førstepladsen - prisen som verdens bedste restaurant - går til restauranten Mirazur, der ligger i Menton, Frankrig.

Kåringen fandt sted på baggrund af bedømmelser fra 1040 dommere.

Hver dommer har afgivet ti stemmer på restauranter, som vedkommende har besøgt mindst én gang i løbet af de seneste 18 måneder.

Sidste år blev Geranium kåret som verdens 19. bedste restaurant, mens Noma - på grund af en midlertidig lukning - ikke var at finde på listen over verdens 50 bedste spisesteder.

Det er dog ikke uvant for Noma at ligge højt på den gastronomiske rangliste, og restauranten er hidtil fire gange blevet kåret som verdens bedste.

Det skete senest i 2014.

Restauranten blev efter lukningen, som varede fra februar 2017 til februar 2018, genåbnet i nye lokaler på Refshaleøen i København.

Geranium har til huse i Parken på Østerbro i København.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce