Annonce
Nyborg

To dage før mystisk brand: Person sigtet for brandstiftelse

Efter en formentlig påsat brand, er der kun nogle forkullede rester af huset tilbage i den forsømte og tilsyneladende forladte kolonihave ved Storebæltsvej. Foto: Carsten Olsen
To dage før endnu en mystisk brand i et kolonihavehus i Nyborg, sigtede politiet endnu en person i sagen om en lang række af mistænkelige brande.

Nyborg: Dagen efter endnu en uopklaret brand i Nyborg er Fyns Politi måske på vej mod et gennembrud i sagen.

I hvert fald har politiet rejst en ny sigtelse i forbindelse med brandene.

Det oplyser vicepolitiinspektør Anders Sims-Nielsen, Fyns Politi.

For flere måneder siden anholdt politiet en 52-årig mand og sigtede ham for at have påsat en eller flere af brandene.

Politiet er stadig meget forsigtig med at sige noget om efterforskningen af de mange brande. Anders Sims-Nielsen vil således ikke oplyse, om den nye sigtede har forbindelse til den tidligere sigtede. Politiet vil heller ikke oplyse den sigtedes alder eller køn.

Det var i fredags, politiet anholdt den nye mistænkte og sigtede vedkommende for brandstiftelse.

Og det var altså inden, Nyborg natten til mandag oplevede endnu en brand, der sandsynligvis er påsat. Denne gang gik det ud over et kolonihavehus i haveforeningen Engen, der ligger ved Storebæltsvej overfor Nyborg Lynfrost.

Annonce
"Huset er jo brændt godt og grundigt ned"

Vicepolitiinspektør Anders Sims-Nielsen.

Ikke til at redde

Beredskabet i Nyborg modtog alarmen om brand i kolonihavehuset ved Storebæltsvej klokken 00.53 natten til mandag.

De politi- og brandfolk, der rykkede ud til stedet, kunne imidlertid hurtigt konstatere, at huset ikke stod til at redde.

Årsagen til branden kendes ikke.

- Huset er jo brændt godt og grundigt ned, og vi har været ude på brandstedet dagen i gennem for at undersøge omstændighederne, siger Anders Sims-Nielsen.

Haveforeningen Engen er placeret på et privat stykke jord på den nordlige side af Storebæltsvej.

Der var under Fyens Stiftstidendes tur rundt mandag formiddag ingen mennesker at se i den lille haveforening.

Flere af kolonihaverne fremtræder da også - som den hvor huset brændte ned natten til mandag - forsømte og forladte.

Det mest dominerende i haven, hvor huset er brændt ned, er ukrudt. Og det er tydeligvis længe siden, nogen har gjort et større nummer ud af at passe og pleje haven.

Potentiel fare

Som i de andre tilfælde, hvor de uforklarlige brande er gået ud over kolonihavehuse, var der ikke umiddelbart fare for mennesker i forbindelse med branden i haveforeningen Engen.

I to andre tilfælde i forbindelse med uforklarlige brande i Jernbanegade og på Tværvej i Nyborg har der imidlertid været potentiel fare for de mennesker, der befandt sig i husene, da brandene opstod.

Fyns Politi holder af hensyn til efterforskningen fortsat kortene i sagen om de mange brande i Nyborg tæt til kroppen.

Politiet ønsker således heller ikke at oplyse, hvilken af de indtil videre mindst 14 uforklarlige og mistænkelige brande, den sigtelse, der i fredags blev rejst mod en anden person i sagen, knytter sig til.

Eller om den pågældende er sigtet for flere tilfælde af brandstiftelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce