Annonce
Kerteminde

To borgere har kostet kommunen tre millioner kroner: - Vi forventer ikke at få pengene igen

Der kommer til at mangle tre millioner kroner i kommunekassen. Arkivfoto: Birgitte Søe
To borgere fra henholdsvis Nyborg Kommune og Nordfyns Kommune har boet på Gyldenhuset i Langeskov. Det har nu kostet Kerteminde Kommune tre millioner kroner, som man ikke regner med at få igen.

Kerteminde: Ældre- og handicapudvalget i Kerteminde Kommune har et underskud på 6,5 millioner kroner for 2019. En del af årsagen skal findes i, at Kerteminde Kommune har sørget for særforanstaltning for to borgere fra Nyborg Kommune og Nordfyns Kommune. Borgerne har kostet kommunen tre millioner kroner, og den udgift er ikke blot til låns.

- Vi forventer ikke at få pengene, siger Anders Bjældager, der er direktør i Kerteminde Kommune.

Den store kommunal udgift skyldes uenigheder mellem kommunerne, siger Anders Bjældager, der dog ikke kan udtale sig konkret i sagen.

- Kommunerne har ikke anerkendt det udgangspunkt, der har været, og det betyder, at der nu mangler tre millioner kroner.

- Jeg kan bekræfte, at der er en forhandling i gang mellem to kommuner.

Annonce

Vi har afsluttet aftalen indenfor kontraktens vilkår med den ene kommune uden enighed. Vi prøvede at genforhandle den.

Anders Bjældager, direktør i Kerteminde Kommune

Har afsluttet den ene aftale uden enighed

De to borgere fra Nyborg og Nordfyn har været bosat på Gyldenhuset i Langeskov. Her har kommunen vurderet, at borgerne har haft brug for særforanstaltning. Men kun den ene af de to borgere bliver boende i Gyldenhuset.

- Vi har afsluttet aftalen indenfor kontraktens vilkår med den ene kommune uden enighed. Vi prøvede at genforhandle den, siger Anders Bjældager.

Det er aftalen med Nyborg Kommune, som er opsagt, og derfor kan borgeren derfra ikke længere bo i Gyldenhuset. Omvendt bliver borgeren fra Nordfyns Kommune boende lidt endnu.

- Vi har forlænget den aftale med seks måneder, og så skal vi have afklaring på, hvad der fremadrettet skal ske. Vi skal ikke tjene penge på at have borgere fra andre kommuner boende, men vi skal heller ikke tabe på det, uddyber Anders Bjældager.

Men selvom forhandlinger ikke er afsluttet med Nordfyns Kommune, kalkulerer man ikke med at få dækket udgifterne, siger Anders Bjældager.

- Vi har vurderet et tab på tre millioner kroner samlet.

Har søgt om tillægsbevilling

Netop fordi Kerteminde Kommune ikke regner med at få de tre millioner kroner tilbage, har kommunen søgt om at få dækket den del af underskuddet på ældre- og handicapområdet.

- Vi har søgt om en tillægsbevilling på tre millioner kroner for at dække udgifterne, så Gyldenhuset ikke får et underskud tilført budgettet 2020, siger Anders Bjældager.

Hvis ældre- og handicapudvalget får en tillægsbevilling på tre millioner, vil underskuddet i udvalget været reduceret til 3,5 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce