Annonce
Indland

To år efter tragedien: Nogen beskytter stadig manden, der slog Nelli Gosmann ihjel

Syv gange er der kastet større sten fra to motorvejsbroer over Fynske Motorvej. Politiet vurderer, at to gerningsmænd står bag tre af stenkastene - herunder det, der dræbte tyske Nelli Gosmann.

Sten kastet fra Langesøvej-broen over den Fynske Motorvej dræbte 21. august 2016 Nelli Gosmann og kvæstede hendes mand. Sagen er fortsat uopklaret.

Familieferien fik en skrækkelig afslutning, da den tyske familie Gosmann 21. august 2016 var på vej hjem via Fynske Motorvej.

En 30 kilo tung betonflise blev kastet ned fra en motorvejsbro og smadrede forruden på den sorte Seat Leon.

Flisen dræbte 33-årige Nelli Gosmann på stedet og invaliderede 36-årige Andreas Gosmann, mens deres femårige søn, Alexander, slap med mindre skrammer.

Tirsdag er det to år siden, og Nelli Gosmanns drabsmand er fortsat på fri fod.

Fyns Politi efterforsker sagen, hvor det afgørende gennembrud lader vente på sig.

- Vi fortæller gerne, når der er nyt at fortælle. Det er der ikke nu, og vi har brug for arbejdsro til sagen, siger kommunikationsrådgiver i Fyns Politi Charlotte Nyborg.

Politiet har modtaget flere end 1200 henvendelser i sagen, hvor der inden sommer også var afhørt op mod 800 personer og foretaget 150 mundskrab.

Annonce

Kort før juleaften sidste år offentliggjorde politiet et måske afgørende skridt i sagen. Det havde fået dna-match, der koblede stenkasteren, som dræbte Nelli Gosmann, sammen med tre tidligere hærværkssager fra bydelen Tarup i Odense.

Dna'et stammede fra sten, en dåse snustobak og et gelænder på motorvejsbroen. Der blev fundet dna fra to personer.

Derfor har politiet tidligere meldt ud, at der med sikkerhed er tale om to gerningsmænd, som formentlig skal findes nær Tarup.

Men stenkasteren er fortsat på fri fod, og det må, ifølge vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen, skyldes, at nogen har valgt at beskytte vedkommende. Det sagde han i et interview med Fyens Stiftstidende i marts i år:

- Jeg er af den overbevisning, at nogen sidder med en viden, som man ikke er gået til politiet med.

Stenkastet, der ødelagde familien Gosmann, er langtfra enestående.

De seneste år er der kastet mange sten fra motorvejsbroer, og der blev i en periode talt om en såkaldt copy cat-effekt, hvor andre personer imiterer den første stenkast-forbrydelse.

Senest blev en bil lørdag aften ramt af en sten kastet fra en bro i Vordingborg.

Selv om Andreas Gosmann overlevede ulykken, har hændelsen mærket ham for livet.

Han er blind, afhængig af pleje døgnet rundt og har svære hukommelsesproblemer. Han mindes ikke den fatale aften, og både venner og familie er fjerne for ham.

Sønnen Alexander, der er syv år i dag, bor hos sin mormor i Dortmund, da Andreas ikke er i stand til at tage sig af ham.

Fyens.dk undersøger sagen i dybden i podcasten "Stop stenkasteren", som du kan høre her.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce