Annonce
Odense

Tjenstlig advarsel ikke o.k.: Erik Schmidt vandt over Odense Kommune i landsret

En lang kamp er nu slut for Erik Schmidt, der i 34 år var lærer på Agedrup Skole. Han har netop fået landsrettens ord for, at der ikke var noget grundlag for den tjenstlige advarsel, Odense Kommune gav ham i 2014. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mere end fire år efter, at Odense Kommune gav lærer Erik Schmidt en tjenstlig advarsel for at være for negativ, har Østre Landsret nu slået fast, at advarslen var uberettiget.

Hans ord eller opførsel var ikke mere negativ end andre læreres, og han var ikke med til at piske nogen skidt stemning op.

Det mener Østre Landsret, der på den vis konkluderer, at det ikke var o.k., at Odense Kommune i sommeren 2014 gav Erik Schmidt en tjenstlig advarsel for at være "meget negativ over for de forandringer, Agedrup Skole er i" og for at at være med til at "piske en negativ stemning op i personalegruppen".

- Jeg er så lykkelig for dommen, jeg er så glad, konstaterer Erik Schmidt.

- Jeg har det rigtig godt med, at min opfattelse af situationen får en blåstempling fra retten. Og jeg er især glad for, at sagen nu kan skabe præcedens for andre lærere og offentligt ansatte.

- Der har ikke været lignende sager ved den civile domstol, og forhåbentlig betyder dommen nu, at der igen bliver højere til loftet på skolerne, og at lærerne igen tør sige, når der er noget, de er uenige i, siger han.

Annonce


  1. I begyndelsen af maj 2014 er der personalemøde på Agedrup Skole med den nytiltrådte skoleleder Mohammed Bibi. Det går op for lærerne, at ledelsen arbejder med individuel fordeling af forberedelstiden, og det gør Erik Schmidt vred.
  2. Hans opførsel og udbrud på mødet resulterer i en tjenstlig samtale 15. maj, og 2. juni får han en tjenstlig advarsel. I den står blandt andet, at han er "meget negativ over for de forandringer, Agedrup Skole er i", og at "han er med til at piske en negativ stemning op i personalegruppen".
  3. Med hjælp fra Danmarks Lærerforening forsøger Erik Schmidt at få rejst en såkaldt tjenstlig undersøgelse for at få en dommer til at vurdere, om advarslen er velbegrundet. Det afviser Odense Kommune, fordi Erik Schmidt har sagt sit job op. Byretten beslutter imidlertid, at sagen kan behandles som en civil retssag, og da Odense Kommune anker den afgørelse, giver også Østre Landsret Erik Schmidt lov til at få prøvet sin sag ved retten.
  4. I november sidste år taber Danmarks Lærerforening og Erik Schmidt sagen mod Odense Kommune i byretten. På mødet i maj 2014 havde Erik Schmidt opført sig uanstændigt, konkluderer retten. Den dom anker han og lærerforeningen til landsretten, som torsdag 29. november har afgjort, at advarslen til Erik Schmidt var ubegrundet.
  5. Erik Schmidt, der i dag er 66 år, siger selv sit job op i perioden mellem den tjenstlige samtale og advarslen, og i dag arbejder han blandt andet som redaktør på Odense Lærerforenings blad og driver Forlaget Fjordager, der udgiver bøger om uddannelse, pædagogik og dannelse.

- Ekstremt og personligt

Det var på et personalemøde på Agedrup Skole i maj 2014, at Erik Schmidts ageren i en diskussion mellem ledelsen og lærerne om især fordelingen af forberedelsestid - ifølge Odense Kommune - gik langt over grænsen for god opførsel og altså resulterede i en tjenstlig advarsel til Erik Schmidt, der på det tidspunkt havde været lærer på skolen i 34 år.

Han har medgivet, han lod sig rive med og talte med høj og hævet stemme. Men han afviser at have råbt og været personlig.

Ifølge Odense Kommune og Agedrup Skoles leder Mohammed Bibi blev Erik Schmidt på mødet så vred, at han slog i bordet, skubbede sin stol bagud, rejste sig op og pegede og blandt andet råbte højt og i affekt, at ledelsen var lukket, og at nu måtte det vanvid fandeme stoppe.

- Det var så ekstremt og så personligt, at han skulle have en advarsel, har Mohammed Bibi forklaret i retten.

Men sagens tre landsretsdommere er altså uenige. I dommen konkluderer de blandt andet, at Erik Schmidt var vred og også råbte, men at det var et personalemøde med plads til debat, at han efterfølgende har beklaget sin opførsel, og at han aldrig tidligere gennem sin 34 år lange ansættelse har fået påtaler af nogen art.

Desuden skriver dommerne, at de ikke finder det bevist, at "Erik Schmidt i forhold til andre lærere skulle have været særligt negativ over for ændringer i arbejdstidsreglerne som følge af skolereformen i 2013, eller at han skulle have have pisket en negativ stemning op i personalegruppen."

Derfor er det landsrettens samlede vurdering, "at det på trods af hans opførsel på mødet ikke var proportionalt at tildele ham en advarsel."

Krøllen er glattet ud

Dermed når Østre Landsret frem til den modsatte konklusion af byretten i Odense, der i november sidste år udledte, at Odense Kommunes advarsel var rimelig, fordi Erik Schmidt havde forbrudt sig mod "pligten til dekorum" - altså pligten til at opføre sig anstændigt.

Det er den dom, Erik Schmidt ankede til landsretten.

Og han gjorde det sammen med Danmarks Lærerforening, der har været stærkt involveret i sagen - ligesom mange af medlemmerne har.

Da Østre Landsret i slutningen af oktober behandlede sagen, mødte et par hundrede lærere frem og fyldte fortovet med støttende ord, kram og bannere: "Vi forsvarer ytringsfriheden".

Det har gjort en forskel, understreger Erik Schmidt.

- Jeg har fået så meget støtte og så stor opbakning, at forløbet ikke har været så hårdt for mig, fortæller han.

Alligevel er dommen og sagens afslutning en lettelse.

- Jeg har haft i alt 37 nærmest lykkelige år som lærer i folkeskolen, men advarslen har hængt som en lille krølle, der skulle glattes ud, forklarer Erik Schmidt.

- Og det er den blevet nu.

Torsdag aften fejrer han sejren med tapas og bobler og oplæg og snak om ytringsfrihed hos Odense Lærerforening.

Ifølge dommen skal Odense Kommune betale sagens omkostninger på 126.250 kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Kerteminde For abonnenter

Nyt forslag: Hvis du flytter til Kerteminde, får du en gratis byggegrund og 100.000 kr. i hånden

Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Annonce