Annonce
Danmark

Tjekker avishandler: Konkurrencekontrol hos Jysk Fynske Medier

Konkurrencestyrelsens folk undersøgte blandt andet Jysk Fynske Mediers hovedsæde i Vejle. Arkivfoto: Michael Bager

Konkurrencestyrelsen undersøger Jysk Fynske Mediers adresser i Odense og Vejle efter koncernens handler med Politikens Lokalaviser.

Medarbejdere fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dukkede onsdag morgen pludseligt op i receptionen på Jysk Fynske Mediers hovedsæde i Vejle samt i mediehuset på Banegårdspladsen i Odense.

Her forlangte de at få stillet lokaler til rådighed og at få udleveret forskellige computere, som de gik i gang med at undersøge. Desuden blev nogle af de ansatte bedt om at afgive oplysninger.

Administrerende direktør Jesper Rosener bekræfter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen onsdag er på uanmeldt kontrolbesøg i mediehusene i Odense og i Vejle.

- Medarbejdere fra Konkurrencestyrelsen er her for at se nærmere på de handler, vi lavede med Politikens Lokalaviser sidste år, siger han.

De to aviskoncerner købte og solgte i juni 2017 et antal lokale ugeaviser til hinanden. Jysk Fynske Medier købte syv ugeaviser på Fyn og i Sydøstjylland og lukkede dem, mens Politikens Lokalaviser købte syv ugeaviser i Aarhus-området. Desuden blev begge medejere af syv østjyske ugeaviser. Efter handlen lukkede Jysk Fynske Medier en række af ugeaviserne efter at have vurderet, at udgivelserne hverken gav økonomisk eller publicistisk værdi.

Jesper Rosener ønsker ikke at udtale sig nærmere om, hvad der er sket under kontrolbesøget.

- Jeg kan ikke sige andet, end at vi gør vores yderste for at give myndighederne de bedste betingelser for at indsamle alle de oplysninger, de ønsker sig.

Annonce
Mediehuset på Banegårdspladsen i Odense, der blandt andet huser Fyens Stiftstidende og Fyens.dk, fik sammen med Jysk Fynske Mediers hovedsæde besøg af Konkurrencestyrelsen onsdag morgen. Arkivfoto: Jørgen Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce