Annonce
Indland

Tjek om du er vaccineret: Fynbo har fået mæslinger efter skiferie i Frankrig

Arkivfoto: Colourbox.

Folk med rejseplaner til Val Thorens i Frankrig opfordres til at sikre sig, at de er vaccineret mod mæslinger.

To danskere er blevet smittet af mæslinger efter rejse i samme skiområde i Frankrig.

Det oplyser afdelingslæge Peter Henrik Andersen Statens Serum Institut.

Der er tale om skiområdet Val Thorens, hvor der er sket et udbrud af mæslinger.

- De to tilfælde, der er påvist inden for den sidste uge, begge har været på skiferie i Frankrig, i det populære skiområde Val Thorens.

- Det passer med, at vi i går aftes har fået information om, at der er påvist et udbrud af mæslinger i lige præcis det område Val Thorens. Så der er åbenbart en øget risiko for mæslinger i det område i øjeblikket, siger afdelingslægen.

Statens Serum Institut opfordrer derfor til, at danskere, der skal på skiferie i Val Thorens, sørger for at blive vaccineret, hvis de ikke allerede er det eller har haft mæslinger.

- Man skal lige tjekke, at man er blevet vaccineret mod mæslinger. Hvis ikke man er blevet det, skal man skynde sig ned og blive vaccineret, siger Peter Henrik Andersen.

De smittede danskere er en kvinde i 50'erne fra Rudersdal Kommune og en yngre mand fra Fyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser tirsdag om tilfældet fra Rudersdal. Kvinden har opholdt sig i et venteværelse hos egen læge med andre patienter.

Mæslinger er meget smitsomt, og personer, der har siddet i venteværelse med den smittede, bliver derfor kontaktet og får tilbud om relevant behandling.

Kvinden fra Rudersdal har ikke fået vaccinen mod mæslinger og heller ikke har haft mæslinger som barn.

- Mæslinger er først indført i børnevaccinationsprogrammet i 1987. Derfor er en stor andel af befolkningen, der er født før det tidspunkt, ikke vaccineret mod mæslinger.

- De fleste af dem har haft sygdommen, men de, der ikke har, kan risikere at blive smittet, siger Hanne Borch-Christensen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en pressemeddelelse.

Tidligere i februar oplyste Statens Serum Institut om et andet tilfælde af mæslinger. Det var en yngre mand fra Fyn.

Siden 1. april 2018 har det for alle været muligt at blive vaccineret gratis mod mæslinger.

- Så for voksne, der ikke har haft sygdommen, er det en rigtig god idé at få vaccinen, siger Hanne Borch-Christensen.

Hun peger på, at smittede med mæslinger risikerer alvorlige komplikationer som mellemørebetændelse, lungebetændelse eller hjernehindebetændelse.

Styrelsen skriver, at hvis man har symptomer på mæslinger og ikke er vaccineret eller har haft sygdommen, skal man ringe til sin læge.

Man skal ikke møde op uanmeldt, da mæslinger er meget smitsomt, og man dermed risikerer at smitte andre i venteværelset.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce