Annonce
Danmark

Tirsdag stopper klappefesten for Venstres nye formand

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Tirsdag skal Venstres folketingsgruppe konstituere sig og partiets formand for første gang træffe hårde valg.

Oven på weekendens stående ovationer og tiltrædelse til formandsposten i Venstre uden modkandidat skal Jakob Ellemann-Jensen tirsdag til at træffe valg. Hårde valg, der ikke kan undgå at skuffe nogen.

Det sker, når partiets folketingsgruppe skal konstituere sig på ny, efter at den tidligere formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen trak sig efter måneders uro om ledelsen i partiet.

- Det er nu, prøven skal stå om det nye sammenhold. For der er åbenlyst ikke poster nok til alle dem, der gerne vil have en. Så nogen vil gå skuffede ud af det lokale.

- Nu skal vi se, om Jakob Ellemann-Jensen er slagkraftig nok til at køre det igennem, siger politisk redaktør på Avisen Danmark Thomas Funding.

I august endte konstitueringen med, at Jakob Ellemann-Jensen blev politisk ordfører, Kristian Jensen gruppeformand, Sophie Løhde gruppenæstformand og Inger Støjberg retsordfører.

Siden da er Inger Støjberg valgt til næstformand i partiet i et kampvalg mod Ellen Trane Nørby, der ved sidste konstituering fik posten som børne- og undervisningsordfører. Og hele den tidligere ledelse har altså trukket sig.

- Nu starter det for alvor for Ellemann-Jensen. Indtil nu har han haft ren medvind på cykelstien. Men nu skal han træffe valg. Og når man vælger, vælger man også fra.

- Så lige meget hvad, så vil nogle blive skuffede, siger politisk kommentator Hans Engell.

Han fortæller, at Jakob Ellemann-Jensen kan vælge at tage posten som gruppeformand selv, men at det nok ikke vil ske, da det vil indikere, at han tager for meget magt til sig selv.

Hans Engell tror, at tidligere skatteminister Karsten Lauritzen vil få gruppeformandsposten, som han tidligere har efterspurgt offentligt.

Dermed retter opmærksomheden sig mod nuværende politisk ordfører Sophie Løhde, retsordfører Inger Støjberg, finansordfører Troels Lund Poulsen og børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørbys kommende pladser.

Mens Ellen Trane Nørby tabte stort ved landsmødet, så betyder det ikke, at hun ikke har mange støtter i gruppen, siger Hans Engell.

- Hvis ikke Ellen Trane Nørbys støtter føler sig repræsenteret i gruppeledelsen, så vil der komme problemer.

- Hvis fløjkrigerne skal lægge sværdene i våbenhuset, så skal der være plads i kirken til dem, siger Hans Engell.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

OB

KOMMENTAR: OB er halvvejs på vippen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce