Annonce
Debat

"Tirpitz" fortæller væsentlig historie. Krigens mange nuancer

Hellmut Seifert Toftdahl

Vestjylland har fået en værdig konkurrent til Østjyllands museer, Moesgaard og Aros. Som aldrende krigsbarn var det en tankevækkende oplevelse at besøge Tirpitzmuseet og se besættelsestiden præsenteret uden efterkrigstidens traditionelle filter af ensidig hyldest til modstandsbevægelsen: En tysk soldat fortæller ømt om sin forelskelse i en lokal "feltmadras", der præsenteres som en køn og glad, eventyrlysten ung pige uden den undertone af promiskuitet, der har forfulgt "tyskertøserne" og deres afkom.

Den gamle Gerhard Sahlfeld, der genfandt sine ejendele i en tilsandet bunker, dementerer forestillingen om, at alle tyske soldater var onde. Der berettes tro mod historien om de første år af besættelsen som gyldne tider for alle de vestjyder, der havde sans for at tjene hurtige penge - som i øvrigt, oplyses det, blev betalt af den danske stat. Dette kunne ikke være vist for bare 10 år siden, hvor alt, som ikke stemte med "sejrherrernes" fortælling, var tabubelagt.

Jeg selv er barn af en vestjysk "Lilli Marleen", en begavet og stærk kvinde, som forblev tro mod sin tyske elsker - min far - selv om han aldrig vendte tilbage efter befrielsen. Han var officer og ansvarlig for byggeriet af bunkerne ved Agger, og som barn beundrede jeg den flotteste af bunkerne, som endnu står nord for Agger. Jeg kaldte den stolt "fars sommerhus" - og har altid været stolt af min tyske diversitet.

Også min far var et eksempel på den gode tysker: En begavet, civiliseret kunstmaler og skuespiller. Han var hardcore kommunist, som udelukkende lod sig hverve som soldat for at undgå samme skæbne som sine kammerater, der endte deres dage i KZ-lejre. Han var glad for livet i Thy med bygningen af Atlantvolden, der skulle beskytte os mod de allieredes krigsmaskine, og set i bagklogskabens lys har det monstrøse byggeri måske forskånet Jylland for at blive smadret, således som Normandiet blev det.

"Flødeskumsfronten" kaldte han landet med de kærlige kvinder, samarbejdsvillige danske entreprenører og driftige bønder, som solgte soldaterne mælk, æg, cement, arbejdskraft og slagtekvæg. Han havde et godt og fortroligt forhold også til de lokale modstandsfolk, hvilket kom min mor til gode, da pøbelen 5. maj 1945 kom for at kronrage hende. Seriøse modstandsfolk reddede hende og flere andre fra pøbelens gadevold ved at internere dem i et fængsel i Vestervig Thinghus.

Hvis man efter et besøg på Tirpitzmuseet vil vide mere om denne del af besættelsestiden, kan man køre 170 km længere nordpå til den lille by Vestervig i Thy, hvor denne ubesmykkede del af besættelseshistorien siden 2014 i al beskedenhed har været veldokumenteret i Vestervig Thinghus Fængselsmuseum.

I det gamle retslokale ses avisudklip med detaljerede beskrivelser af arrestationerne og interneringerne. Journalisterne havde svært ved at skjule deres begejstring over at se navngivne frisører, en praktiserende læge, handelsmænd, forretningsfolk og vognmænd, udhængt til almindelig moro for sensationshungrende thyboere. De sammenstimlede tilskuere mødte lastbilerne med arrestanter under "klapsalver og jubel", men "alt foregik i god ro og orden", kan man læse.

De 12 celler i arresten kunne slet ikke klare presset med 30 anholdte, så nogle af "feltmadrasserne" måtte deles om den ene madras, der var i den 7m2 store celle. Her ventede de i op til en måned med at komme for en dommer, men de slap for den ydmygende klipning, som fra mange egne af landet er foreviget gennem de billeder, gadepøbelen triumferede med af sine hævntogters ofre.

Historiske monumenter diskuteres meget for tiden. Den politiske korrekthed ser gerne "ukorrekte" mindelser om fortidens "fejltrin" udraderet af historien, som f.eks. sydstaternes monumenter over den amerikanske borgerkrig og visse spanske politikeres ønske om at fjerne diktator Francos mausoleum over sig selv. Men der bør være forskel på monumenter og museer: Monumenter er mindesmærker, som ærer de døde, og derfor gerne ødelægges af dem, der besejrede de døde. Museer skal dokumentere og hverken glorificere eller lægge for had.

Derfor er det godt, at vi nu, hvor modstandsbevægelsens kanoniserede helte er ved at være borte, endelig tør vise, at besættelsestiden rummer andre fortællinger end dem, der fik patent på sandheden om danskernes modstandsvilje. Vi er dog ca. 12.000 krigsbørn, som stadig kan fortælle en alternativ historie om vores 60.000 mødres spektakulære, inkluderende kærlighedserfaringer med kultiverede og galante tyske soldater.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Fyens Stiftstidende bombesprængt

1995 Stadig flere berusede cyklister kommer til skade ved eneulykker om natten og i weekenderne. Læge Lars Binderup Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital oplyser, at cyklisterne især får skader på tænder og ansigt, da de på grund af deres påvirkede tilstand ofte ikke er i stand til at værge for sig med hænderne. Flere af kvæstelserne er så dybe, at de efterlader skræmmende ar. I Ugeskrift for Læger offentliggør Ulykkes Analyse Gruppen chokerende tal på tilskadekomne cyklister, der er påvirket af spiritus. 18 procent af de behandlede på skadestuen angav selv, at de var påvirkede. Det er især mandlige cyklister mellem 26 og 29 år, der kommer til skade i på cykel ved solouheld. 1970 Den fynske byggematador Jens P. Koch fik i aftes startet sit nye parti, Folkekapitalistisk Parti, ved et møde på Industripalæet i Odense. Det har foreløbig et kommunalpolitisk sigte, idet man vil opstille en kandidatliste til byrådsvalget. Det er sandsynligt, at det bliver med Jens P. Koch som spidskandidat. Det nye parti fik en bevæget start. Man måtte hurtigt opgive at holde mødet i Industripalæets festsal, og i stedet indbyde dem, der meldte sig ind i partiet, til en stiftende generalforsamling med gratis kaffebord i den mindre sal. Her kom bølgerne også til at gå højt. Man fik dog valgt et forretningsudvalg, som allerede i eftermiddag mødes privat hos Jens P. Koch for at udforme et partiprogram. 1945 I nat vækkedes hele Odense af en række meget kraftige eksplosioner. Den første hørtes ved 01-tiden, og i det følgende kvarter fulgte ca. 15 eksplosioner. Der er anrettet meget store ødelæggelser i byens tre hovedgader: Nørregade, Vestergade og Kongensgade. På Fisketorvet blev Fyns Tidendes bygning ud mod Nørregade ødelagt ved tre eksplosioner. Det lykkedes portvagten at få kaldt trykkeripersonalet ud af den brændende bygning. I Vestergade har en bombe ødelagt Fyens Stiftstidendes redaktion og ekspedition. Desuden gik det ud over nr. 48, hvor forsikringsselskabet Hånd i Hånd har til huse, og der er ligeledes sket store skader på St. Knuds ejendom på hjørnet af Vestergade og Mageløs.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Fyn

Meteorologer: Ingen tegn på vinter - lavtryk med mere regn nærmer sig

Annonce