Annonce
Fyn

Tip fra bib: En gammel gris fylder 75 år

Hvis du ikke har læst "Kammerat Napoleon" før, er der al mulig grund til at gøre det nu. Og hvis du har læste den før – så gør det endelig igen! Foto: Rebecca Guldager Maarup
Annonce

Den 17. august kunne George Orwells (1903-1950) litterære klassiker "Kammerat Napoleon" (ori. ’Animal Farm’) fejre 75 års jubilæum. Romanen, der trods sin klassikerstatus er på bare 118 sider, går aldrig af mode, og den balancerer helt enestående mellem hylemorsom satire og gruopvækkende samfundsskildring. Hvis du ikke har læst "Kammerat Napoleon" før, er der al mulig grund til at gøre det nu. Og hvis du har læste den før – så gør det endelig igen!

Annonce

Svinestreger

Handlingen udspiller sig på en gård, der – i hvert fald i begyndelsen – ejes af Mr. Jones, som er et fordrukkent fjols, der lader sine dyr gå for lud og koldt vand. Men en dag spirer nyt håb frem blandt de hårdtprøvede dyr.

Grisen Major har haft en drøm: En dag vil gården blive dyrenes og dyrenes alene! En revolution vil finde sted og vende op og ned på alt – men ingen ved, hvornår det vil ske. Før dyrene får set sig om, er den spåede revolution en realitet, og Mr. Jones samt hustru drives væk fra gården, hvor dyrene nu er eneherskere.

De laver omgående nogle regler, der er funderet på udsagnet om, at alle dyr er lige, men der går ikke lang tid, før det viser sig, at nogle åbenbart er lidt mere lige end andre. Grisene, med svinet Napoleon i spidsen, tager lynhurtigt styringen, og herefter udvikler situationen på gården sig til det rene diktatur, hvor alle andre dyr må slide og slæbe og hoppe og springe efter grisenes pibe.

Annonce

Skal man grine eller græde?

Dybest set er historien om dyrene på Animal Farm dybt ulykkelig, tragisk og gruopvækkende i al sin genkendelighed, men det er også umuligt ikke at more sig undervejs. Det ene mere groteske scenarie efter det andet udspiller sig for læserens forbløffede øjne, og man må beundre Orwell for hans evne til netop at bruge satiren til at male et sandt skrækscenarie frem.

Til eksempel kan nævnes, da grisene finder en kasse sprut i stuehuset, hvor de (naturligvis) som de eneste er flyttet ind og lever som grever og baroner. Uvidende om alkoholens virkning, drikker de sig sanseløst berusede med det resultat, at man næste dag tror, at lederen, Kammerat Napoleon, ligger på sit yderste og muligvis ikke vil overleve dagen! Det gør han – men hvis man ikke har prøvet at have seriøse tømmermænd før, er der måske ikke noget at sige til, at grisen tror, hans sidste time er kommet.

Annonce

1984

Skulle man, efter mødet med Kammerat Napoleon og hans metoder, have fået lyst til at svælge yderligere i litterære dystopier af bedste kvalitet, kan man med fordel kaste sig over endnu ét af Orwells mesterværker: "1984". Her tegnes igen et billede af et samfund, hvor overvågning og undertrykkelse er hverdagskost, men i modsætning til "Kammerat Napoleon" er der ikke meget at more sig over her. Hovedpersonen Winston Smith fungerer, som de fleste af sine medmennesker i Oceanien, næsten som en robot. Hans gøren og laden er kontrolleret, Big Brother is watching, og almindelig selvbestemmelse er en by i Rusland. Alligevel indleder Winston et forhold til kvinden Julia, og det bliver fatalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Bevar Nyborgs volde

Annonce