Annonce
Odense

Tinderbox skyder billetsalg i gang uden navne på plakaten

Duran Duran var et af hovednavnene til årets udgave af Tinderbox. Hvem der bliver det næste år er stadig uvist. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Billetsalget til næste års Tinderbox blev tirsdag formiddag skudt i gang uden et eneste navn på plakaten. Musikfestivalens direktør Brian Nielsen peger dog på, at de første navne er lige om hjørnet.

Mens mange drømmer om at opleve deres egne personlige favoritter på næste års Tinderbox-festival i Tusindårsskoven, startede billetsalget tirsdag klokken 10, uden at der var offentliggjort et eneste navn.

Folkene bag festivalen bad i starten af august festivalens mange følgere på Facebook om at komme med deres ønsker til næste års musikprogram. Men foreløbigt må de musikglade fynboer og folk uden for øen altså vente på, om deres drømme om at opleve navne som Coldplay, U2, Pink, Metallica eller Radiohead kan blive opfyldt i slutningen af juni.

Ifølge Brian Nielsen, der er direktør for arrangøren Down the Drain, kommer der dog ikke til at gå længe, før de første navne vil blive præsenteret.

På den måde vil det foregå på nogenlunde samme måde som Northside-festivalen i Århus, som Down the Drain også står bag. Her gik der to dage fra starten på billetsalget til Green Day, Lukas Graham og Mew blev præsenteret som nogle af de første navne.

- Det er ganske gå festivaler som Glastonbury i England og Smukfest herhjemme, som bliver udsolgt, før der overhovedet er meldt nogle navne ud. Når vi sætter billetterne til salg, vil folk selvfølgelig også gerne se nogle navne, og de første navne er lige om hjørnet, men mere får du ikke ud af munden på mig, siger Brian Nielsen, der peger på, at folkene bag festivalen konkret arbejder med en rangliste over, hvilke bands og artister man helst vil have til at træde op på scenerne til festivalen.

- Jeg har selvfølgelig nogle navne, som jeg meget gerne så på plakaten, men dem holder jeg for mig selv indtil videre. Vi er fokuserede på at skabe det bedst mulige program ud fra de muligheder, vi har, siger Brian Nielsen.

Annonce

Tidligere hovednavne på Tinderbox

2015: Robbie Williams, Major Lazer, Calvin Harris, Hozier, The Prodigy og MØ.

2016: Rammstein, Volbeat, The National, David Guetta, Suede og Band of Horses.

2017: The Killers, Martin Garrix, Kings of Leon, Haim, Pet Shop Boys og Lukas Graham.

2018: Depeche Mode, Wiz Khalifa, Jack White, Tiësto, Iggy Pop og Kygo.

2019: Duran Duran, Neil Young, Billie Eilish, Lana Del Rey, Miley Cyrus og Swedish House Mafia.

Coldplay er for store

Mere end 2000 brugere har kommenteret opslaget på Facebook, hvor arrangørerne har bedt om ønsker til næste års festival. Og som det har været tilfældet før, falder manges valg på navne som Coldplay eller Metallica.

Så store navne rækker festivalens pengepung dog formentligt ikke til, erkender Brian Nielsen, der dog understreger, at man kigger nøje på folkets ønsker til musikprogrammet.

- Det betyder utroligt meget, hvad folk melder tilbage til os. Det giver os jo en god indikation af, hvad vores publikum gerne vil have og hvor de ligger rent smagsmæssigt. Der er selvfølgelig nogen, som ønsker Metallica, Coldplay eller et andet navn, der måske lige nu er uden for vores rækkevidde, men der er også rigtig meget, der er inden for vores rækkevidde.

Direktør for Down the Drain og bagmanden bag Tinderbox, Brian Nielsen, lovet, at der snart bliver præsenteret de første navne til plakaten. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce