Annonce
Indland

Tina Müller bliver ny vært på Hammerslag

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det bliver sportsværten Tina Müller, der overtager værtsrollen på DR-programmet "Hammerslag".

DR-programmet "Hammerslag" får fra efteråret næste år ny vært. Den hidtidige vært Christian Degn bliver erstattet af Tina Müller, der sideløbende fortsætter på DR Sporten, hvor hun til dagligt huserer.

Dermed bliver Tina Müller den tredje vært, der træder i fodsporene på Frode Munksgaard, der i 1991 startede programmet op. Dengang var det ikke boliger, der røg under hammeren men brugte biler og antikviteter.

Det var først i 1994, at det blev et boligprogram. Det var det også, da Frode Munksgaard i 2004 overdrog værtsrollen til Peter Ingemann og skiftede til TV2 Charlie.

Peter Ingemann fik ni år som vært på Hammerslag, inden Christian Degn tog over i 2013.

Værtstjansen på "Hammerslag" blev ledig tidligere på året, da Christian Degn skiftede til konkurrenten TV2, hvor han nu er vært på quizprogrammet "Hvem vil være millionær?".

Tina Müller har tidligere bevæget sig uden for sportens verden. Hun har blandt andet været vært på "Madmagasinet" på DR1.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce