Annonce
Udland

Time kårer Khashoggi og truede journalister til årets person

Jamal Khashoggi og andre dræbte og fængslede journalister er på forsiden af Time Magazine, der hvert år kårer "årets person".

Time Magazine hædrer vogterne - forfulgte journalister, der bekæmper "krigen mod sandheden".

Den dræbte journalist Jamal Khashoggi er sammen med andre fængslede eller dræbte journalister blevet kåret til årets person af Time Magazine.

Khashoggi blev dræbt, da han 2. oktober gik ind på det saudiarabiske konsulat i Tyrkiet. Drabet skete, efter at 59-årige Khashoggi i flere år havde kritiseret styret i Saudi-Arabien.

Time Magazine har hvert år siden 1927 kåret årets person. Den går dog ikke nødvendigvis kun til enkeltpersoner.

Og i år er der - Ud over Khashoggi - altså også tale om dræbte eller fængslede journalister generelt. I forbindelse med kåringen kalder magasinet dem "vogterne" i "krigen mod sandheden".

Blandt dem er også Wa Lone og Kyaw Soe Oo, to journalister fra nyhedsbureauet Reuters. De fik 3. september syv års fængsel for at rapportere om fordrivelsen af muslimske rohingyaer i Myanmar.

Også medarbejderne på avisen Capital Gazette i den amerikanske delstat Maryland er blandt "vogterne". Her blev fem dræbt, da en gerningsmand åbnede ild på redaktionen i juni.

Time Magazine fremhæver derudover den filippinske journalist Maria Ressa, der sidder fængslet i sit hjemland.

Den systemkritiske Khashoggi skrev klummer i den amerikanske avis Washington Post. Flere kilder mener, at drabet på ham blev udført efter ordre fra Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Time Magazine begrunder årets valg med, at journalisterne "er repræsentanter for en bredere kamp af utallige andre rundt om i verden".

Sidste år var det en række repræsentanter i forbindelse med MeToo-bevægelsen, der prydede forsiden.

I 2016 var det Donald Trump, der vandt præsidentvalget samme år, mens den tidligere præsident Barack Obama har været kåret to gange.

Charles Lindbergh var den første, der fik æren af prisen som "årets person". Han fløj i 1927 som den første solo over Atlanterhavet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce