Annonce
Erhverv

Erhvervsklumme: Tilværelsens ulidelige lethed er ikke så let uden FN's verdensmål

FN's 17 verdensmål skal være en del af vores mindset, også når man driver virksomhed, mener Annette Vilhelmsen. Foto: Sugi Thiru
FN's 17 verdensmål om bæredygtighed kan og skal vi ikke holde for os selv. Jo mere vi låner og deler, jo flere er vi til at løfte og udvikle på fremtidens opgaver, mener dagens klummeskriver, direktør Annette Vilhelmsen. Hun giver et par eksempler på, hvordan verdensmålene efterleves af lokale, fynske virksomheder.

Overskriften har jeg ikke selv fundet på. Jeg har lånt den. I denne sammenhæng fra filosof Anders Fogh Jensen, som jeg var så heldig at høre til et foredrag på Den frie Lærerskole i Ollerup. Og hermed indledningsvis en opfordring: FN's 17 verdensmål om bæredygtighed kan og skal vi ikke holde for os selv. Jo mere vi låner og deler, jo flere er vi til at løfte og udvikle på fremtidens opgaver.

I mine erhvervsklummer i Fyens Stiftstidende har jeg kredset om emner, der har haft udvikling og Fyn som omdrejningspunkter stort set hver gang. Nu har jeg valgt et nyt skelet, men stadig samme grundfokus:

Jeg vil med udgangspunkt i mit virke som direktør på Tietgen og generelt optaget af verden omkring mig skrive om emner, der optager mig, og som jeg gerne vil i dialog om – og det i en kontekst af de 17 verdensmål.

Mange har læst om målene, mange er på arbejdspladser, hvor de fylder mere eller mindre. Virksomheder, sektorer og individer er på skift begejstrede og måske i vildrede over, hvor skal man starte og slutte en indsats. Jeg har ikke de vises sten, men jeg fremover forsøge at fremme samtalen, refleksionen og arbejdet med en bæredygtig fremtid.

De 17 verdensmål og 169 delmål er i sin essens tænkt som en ramme, man kan arbejde inden i og udenfor. Det kan man fra de øverste globale kontekster til det enkelte individ.

Et samlende ord for alt dette er bæredygtighed. Vi skal blive dygtige til at bære, og indsatser skal kunne bære fremtiden i sig. Bæredygtighed rummer økonomi, kultur, politik, sociologi, biologi m.m. Et smukt ord med mange betydningsnuancer og et godt anker, når man forholder sig til verdensmålene for sig selv eller som en del af en organisation.

Målene er dejligt konkrete, og vi har på Tietgen arbejdet med dem alle og taget handling på en række af dem. Målene er blandt andet blevet synliggjort på alle vores lokationer i Odense og er således blevet en del af interiøret og artefakterne på Tietgen. Vi mener, det er vigtigt at synliggøre og tale om målene. Gøre det håndgribeligt og konkret forstået som ”at gøre verdensmål til hverdagsmål”.

Jeg vil dog også appellere til en refleksion over begrebet bæredygtighed – hvad ligger der i grunden bag og i begrebet? For mig er det et stærkt mindset som menneske og som leder. Ideen om, at nutidens handlinger sætter spor og danner konsekvenser for – som nogen tror på - de kommende syv generationer kalder på omtanke.

Som det fremgik af Brundtlandrapporten allerede i 1987, skal vi sørge for, at vi kan tilfredsstille nutidens behov uden at tilsidesætte fremtidige generationers behov. I rapporten var der fremhævet seks væsentlige globale udfordringer, som menneskeheden står over for: Befolkningstal og menneskelige ressourcer, fødevaresikkerhed, arter og økosystemer, energi, industri og bymiljø.

Verdensmålene blev besluttet i FN den 25. september 2015. Og på mange områder er de med til at svare på og inspirere til de udfordringer, som blev nævnt i Brundtlandrapporten.

Mit udgangspunkt er, at vi sammen gør Fyn stærkere. Vi har nutidige behov, vi ikke skal negligere i et asketisk og aktivistisk forsøg på gøre alt korrekt. Livet skal stadig leves. Vi vil stadig flyve i en global og smukt forbundet verden. Burgerrestauranter verden over vil stadig være populære og fred være med det.

Omtanken, balancen og bæredygtigheden skal blot snige sig ind – fylde noget hos os alle – ikke kun hos de få, men også være en del af en demokratisk udvikling for de mange. Vi skal alle i højere grad kunne udholde gentagelsen – alt skal ikke være nyt, ting skal ikke skiftes ud i et meningsløst og hurtigt flow.

I mål 8, som bærer titlen "Anstændige jobs og økonomisk vækst", sættes der fokus på bæredygtig jobskabelse og vækst også i de nye økonomier på vej frem. Vi kan lokalt, regionalt og nationalt gøre vores til, at økonomisk vækst sker bæredygtigt. Vi kan skabe nye succeser gennem stærk innovation, som måske skaber produktionsjobs i lande verden over. Lad os sørge for at det sker på en bæredygtig måde og ikke med kortvarig profit som eneste pejlemærke.

Et eksempel i Odense er Rice by Rice, der blandt andet producerer og sælger opbevaringsmøbler til børneværelset. Disse raffia-produkter håndproduceres på Madagaskar og brødføder 300 familier på den afrikanske ø.

En klassisk kapitalfond ville anbefale at flytte produktionen til Østen, hvor alting kan skaleres op og dermed skabe kortvarig profit for ejerkredsen. Ejerne af Rice har dog truffet et bevidst valg om et socialt ansvar og økonomisk vækst i det oprindelige lokalområde.

En anden inspiration var på TV 2/Fyn i den forløbne uge. Et godt indslag om to unge mænd, der via crowdfunding fik rejst penge til at lave lækkert magnetisk trælegetøj. Et eksempel på en anden vej end via den finansielle sektor eller kapitalfonde og på de muligheder, nye teknologier bringer med sig sammen med et andet mindset om, at man kan skabe noget på en bæredygtig måde.

Tietgen er vi nyudnævnt UNESCO verdensmålskole, og du kan se mere om, hvordan vi arbejder på www.tietgen/fnvm.

Vi har ikke løsninger på alt, ligesom vi ikke bilder os ind, at vi er halvt eller helt færdige. Vi arbejder med målene på flere niveauer, først og fremmest som et mindset, der trækkes på, når vi skal udvikle vores skoler, og når vi skaber de bedste rammer for vores elever.

Om det er let? Nej, men det vil være ulideligt at lade være.

Annonce

Annette Vilhelmsen

Annette Vilhelmsen, 59 år og bor i Kerteminde.
Direktør for uddannelsesinstitutionen Tietgen i Odense siden august 2016.
Baggrund: Uddannet kontorassistent, lærer og cand.pæd.
Underviser, konsulent og leder af Videncenter for Frie skoler.
Medlem af Kerteminde Byråd i næsten 11 år.
Medlem af Folketinget 2011-2015. Formand for SF, hvor hun i en periode først var erhvervs- og vækstminister og senere børne-, social- og integrationsminister.
Siden 2015 medlem af Hovedbestyrelsen for DGI.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce