Annonce
Indland

Tiltalt for politisk hacking erkender ulovlige metoder

En radikal antifascist erkender i retten at have brugt ulovlige metoder for at få oplysninger om modstandere.

Det venstreorienterede såkaldte researchkollektiv Redox har gennem flere år brugt ulovlige metoder for at skaffe private oplysninger om personer på den yderste højrefløj.

Det erkender den 27-årige AR, der er medlem af Redox og foreningen Antifascistisk Aktion (AFA), og som fredag i Københavns Byret sidder tiltalt for politisk hacking, hærværk og vold mod sine politiske modstandere.

Blandt andet har Redox mindst én gang installeret en såkaldt key-locker på en computer, som tilhørte et medlem af den højreradikale forening White Pride. Derved kunne de se alt, hvad personen skrev - herunder e-mails og adgangskoder.

Det kommer frem, da senioranklager Maria Cingari i byretten fremviser flere dokumenter fra AR's computer, der blev konfiskeret, da han blev anholdt i 2010.

- Det lugter af hacking, erkender AR, da anklageren konfronterer ham med en korrespondance mellem medlemmer af Redox.

Researchkollektivet brugte dog også andre metoder for at skaffe sig adgang til de ulovlige oplysninger, som de kunne bruge for at finde frem til politiske modstandere og angiveligt overfalde dem.

- Vi har skaffet os ulovlig adgang til de her oplysninger. Det er ikke nogen hemmelighed, siger AR.

Men han hævder, at de ofte kunne gætte adgangskoder til e-mailkonti. De har også lovligt søgt aktindsigt i domsbøger og ifølge AR taget omkring 130.000 billeder af højreekstremister, som de senere har arkiveret i Redox' elektroniske database.

På kryds og tværs står AR og seks andre unge mænd tiltalt for systematisk indsamling af oplysninger om og overvågning af politiske modstandere samt grov vold og hærværk.

Ifølge politiet har fire af de tiltalte - herunder AR - i løbet af omkring fire år hacket sig til en lang række private oplysninger om mindst 6000 personer og foreninger på den yderste højrefløj.

Alle fire erkender forholdet, men nægter, at det er sket i så stort et omfang, som det hævdes i anklageskriftet.

AR er som den eneste tiltalt i samtlige af anklageskriftets fem forhold og dermed også for et groft overfald på Nørreport Bodega i København i oktober 2009.

Han nægter dog at have deltaget i overfaldet, hvor tre mænd ifølge politiet blev overfaldet med spark og slag med flasker.

- Jeg var med inde på Nørreport Bodega, da det skete, men medvirkede ikke til det, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce