Annonce
forside

Tiltalt for grov forsømmelse: Knust læge for retten i sag om død patient

Episoden, der nu har bragt to læger for retten, fandt sted på Svendborg Sygehus' Fælles Akut Modtagelse 5. august 2013. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen

Yngre kvindelig læge tiltalt for grov forsømmelse i behandlingen af patient indlagt på FAM på Svendborg Sygehus i 2013. Det samme er den læge, der havde supervisionsansvar for lægen.

Svendborg: Med et papirlommetørklæde knuget sammen til en lille kugle i den ene hånd, og med tårerne trillende ned ad kinderne, får hun det sidste ord.

- Det har rystet mig gedigent i min faglighed, at en patient, jeg ikke vurderede som dårlig, pludselig blev så dårlig.

Sådan lød det fra en grådkvalt yngre kvindelig læge, der mødte i Retten i Svendborg onsdag, tiltalt for at have udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af en patient i Fælles Akut Modtagelse (FAM) på Svendborg Sygehus i 2013.

Men selv om den voldsomt påvirkede læge inderligt havde ønsket sig, at den flere år gamle sag ville blive afgjort onsdag, blev det ikke tilfældet. Afhøringerne trak ud, og dommen vil først blive afsagt i slutningen af april.

Indtil videre ved vi dog om sagen, at den tager sin begyndelse natten til 5. august 2013, hvor en midaldrende mand bliver indlagt i FAM med mavesmerter. Den nu 39-årige læge er ansat som reservelæge på sygehusets kirurgiske afdeling og er denne nat forvagt. Det betyder, at det er hende, der tilser de potentielt kirurgiske patienter, der kommer ind i FAM. Patienten her har flere gange tidligere haft anfald af mavesmerter, men da FAM modtager ham, er smerterne aftagende, så han bliver ikke vurderet til at være en patient, der er behov for at tilse akut, og lægen tager sig derfor tid til at læse hans journal igennem.

Da hun tilser patienten, er der heller ikke noget, der virker alarmerende, men hun vælger alligevel at indlægge manden til observation. Da hun er bekendt med, at manden har sukkersyge og ser, at plejepersonalet på FAM ikke har målt hans blodsukker endnu, beder hun mundtligt en sygeplejerske om at få det gjort, og i journalen skriver hun, at man bør fremrykke den CT-scanning af maven, som patienten er henvist til, og at han under indlæggelsen skal fortsætte med sin medicin, herunder insulinen.

Annonce

Ingen måling af blodsukker

Men manden får ikke målt sit blodsukker. For sygeplejersken, hun beder om det, har ingen erindring om ordren.

- Nej, det tror jeg ikke, hun har gjort, for så havde vi handlet på det, siger han i retten.

Sygeplejersken, der overtog manden til indlæggelse i sengeafsnittet i FAM, forklarer også, at hun ikke var klar over, at manden har sukkersyge, og da der samtidig ikke er ordineret måling af blodsukkeret fra lægen, måler hun det heller ikke. Af et notat i journalen skrevet af sygeplejersken fremgår det, at sygeplejersken efter samtale med den tiltalte læge giver patienten noget smerte- og kvalmestillende og væske i drop, fordi han kaster op, og han bliver sat til at faste med henblik på undersøgelse næste dag.

At hun skulle have ordineret faste, har den 39-årige læge ingen erindring om.

- Det giver slet ikke nogen mening pludselig at lave en akut scanning på patienten, siger hun og gentager igen og igen:

- Der er ikke noget, der virker akut ved den har patient.

Men faste, fortsat insulin og ingen blodsukkermålinger kan være en farlig cocktail. Og manden dør 1. september 2013. Den nøjagtige sammenhæng mellem dødsfaldet og behandlingen af patienten er endnu uklar, da obduktionsrapporten først vil blive fremlagt på næste retsmøde.

Bagvagt burde have reageret

Men sagens alvor fremgik tydeligt, for også bagvagten, en 54-årig afdelingslæge på den kirurgiske afdeling, er tiltalt i sagen. Han havde såkaldt supervisionsansvar for den tiltalte reservelæge, der var i forvagt den pågældende nat, men heller ikke, da han op til vagtskifte gennemgår den nu afdøde mands journal, finder han det relevant at reagere på, at der ikke er målt blodsukker på manden, at der ikke er ordineret sådanne målinger, og at der ikke er lagt nogen plan for, hvordan blodsukkeret skal behandles.

- Mit fokus er på det akut kirurgiske. Jeg har fokus på, om der er noget akut kirurgisk behandlingskrævende.

Desuden havde han tillid til den 39-årige læge og hendes plan.

- Den plan, hun har lagt, synes jeg, er fin.

Hverken bagvagtens overordnede, den ledende kirurgiske overlæge, eller den daværende ledende overlæge på FAM mener, at der er noget forkert i, at den kirurgiske bagvagt fokuserer på de kirurgiske, fremgik det af henholdsvis et notat og en vidneforklaring i retten.

Sidstnævnte forklarede desuden, at det er procedure på FAM, at sukkersygepatienter selv varetager deres medicinering og blodsukkermålinger under indlæggelse, hvis de er indlagt med noget, der ikke har med deres sukkersyge at gøre.

Men det var Styrelsen for Patientsikkerheds repræsentant i retten ikke enig i.

- Det er styrelsens forventning, at diabetespatienter bliver behandlet, også som kirurgiske patienter, siger han.

- Bagvagten burde have reageret. Det er reservelægen, der skulle have ordineret målingerne, men han burde have set, at de behandlinger ikke var iværksat.

Den 39-årige daværende reservelæge, der gentagne gange brød sammen i retten, har valgt at tage konsekvenserne af sagen, allerede før der altså er faldet dom.

- Det begyndte at gå op for mig, at det her også handler om andre. At jeg ikke kan kontrollere alt. Så jeg søgte orlov, og i dag arbejder jeg ikke som læge, men med undervisning og forskning, slutter lægen grædende. Hun drømte om at blive praktiserende læge, men har på grund af sagen ikke gjort sin speciallægeuddannelse færdig.

Andet og sidste retsmøde i sagen finder sted den 27. april, og anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Begge læger nægter sig skyldige.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce