Annonce
forside

Tiltalt for fem voldtægter: Græd hele dagen

Retten i Svendborg.

Manipulativ gråd, narcisist, psykotisk udadreagerende og ansvarsfornægtende er nogle af de etiketter, som retspsykiatrien sætter på den 35-årige mand, der i en måneds tid har været under anklage for fem voldtægter og flere andre overgreb og lovovertrædelser. Anklager mener, han skal i forvarring. Forsvarer kræver frifindelse.

Stenstrup: Var det helt frivilligt, eller var det under trusler og tvang, at to unge kvinder i Stenstrup i sommeren 2017 deltog i et sexorgie med forskellige ydmygelser fra en 35-årig mand?

Det har dommer Gert Holst-Matthiesen og de to domsmænd nu en lille måneds tid til at finde ud af, inden dommen falder midt i november.

Den 35-årige mand, som gennem den seneste måned været under anklage i Retten i Svendborg for fem tilfælde af voldtægt samt en lang række af andre seksuelle overgreb, vold, trusler og kidnapning begået mod i alt otte piger inden for de seneste fem år, hævder at alt er sket frivilligt.

Fredag var dagen, hvor først anklager Stephanie Reby og så forsvarsadvokat Anders Boelskifte skulle overbevise domsmandsretten om, hvordan den 35-årige århusianer skal dømmes.

Anklageren argumenterede for en forvaringsdom, alternativt fængsel i 10 år.

Forsvareren krævede frifindelse i det hele bortset fra nogle færdselssager, der var erkendt. Alternativt højst seks års fængsel.

Annonce

Selvmedlidenhed

Den 35-årige mand græd næsten uafbrudt, mens sagen stod på, og da han fik det sidste ord inden domsafsigelsen, sværgede han grådkvalt, at han ikke var en voldtægtsmand.

Den megen gråd er netop beskrevet i en udtalelse fra retspsykiatrien, der betegner ham som "manipulativt grædende" og uden erkendelse af egen skyld. Det er med andre ord altid andres skyld, når noget er galt.

Ved afhøringen af ham for en måned siden svingede han mellem at være sur forurettet og grædende af selvmedlidenhed.

Han forklarede til hvert eneste forhold, at det var kvinderne selv, der havde været skyld i alt, hvad han var anklaget for. Kun tiltalerne for at køre for stærkt i bil erkendte han.

- Jeg indrømmer, at jeg kører som en idiot, sagde han dengang.

Ikke sindssyg

Anklagerens krav om forvarring, der er indespærring i en tidsubestemt periode, skulle der ifølge retspsykiatrien være grundlag for.

En undersøgelse herfra viser nemlig, at den 35-årige er normalbegavet, ikke sindssyg, men heller ikke i besiddelse af en selverkendelse, som kan garantere, at han ikke vil begå lignende kriminalitet, hvis han er på fri fod.

Han lider af personlighedsforstyrrelse i form af narcisisme, dårlige selvbeherskelse og ansvarsfornægtelse. Han er samtidig udadreagerende, svingende i stemning og udgør en fare for andres liv eller helbred, beskrives det.

- Voldtægt er den ultimative krænkelse af en kvindes integritet og medfører psykiske skader for resten af livet. Her er det desuden skærpende, at det er foregået i udlandet, hvor det har været svært for kvinderne at stikke af. Og at han har tvunget dem til at indtage narko, sagde Stephanie Reby blandt andet .

- Almindelig straf virker ikke, så han skal være i forvarring et sted, indtil han har tilegnet sig redskaber nok til at erkende sin egen farlighed, argumenterede hun.

Ingen beviser

Forsvarer Anders Boelskifte forstod ikke, at sager, der var henlagt for flere år siden, pludselig skulle tages op igen. Ifølge ham var der en grund til henlæggelsen, nemlig at de ikke kunne bevises.

Anders Boelskifte gennemgik forhold efter forhold, og mente, at det er påstand mod påstand hver eneste gang, der er en anklage for vold, voldtægt, blufærdighedskrænkelse og så videre.

Flere af sagerne var anmeldt forholdsvis sent, og han mente også, at kvinderne havde hygget sig på de mange luksusture til udenlandske spahoteller.

- Sagerne savner enten underbygning eller forsæt, og i sagen fra Stenstrup var begge piger jo villige i at indgå i en "trekant". De poserer for kameraet, og det er usandsynligt, at de ikke vidste, at de blev filmet, sagde han og frarådede en forvarringstraf.

- Det er en straf, der bruges meget sjældent, og der skal noget helt ekstraordinært til, sagde han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce