Annonce
Nyborg

Tilsynsrapport vækker dyb forundring

Skoleleder Søren Kæstel er med sine egne ord "negativt forbløffet" over de udsagn, som en håndfuld af hans egne lærere er kommet med. Arkivfoto: Jens Wognsen
Hverken skolelederen eller bestyrelsesformanden på Danehofskolen i Nyborg kan genkende billedet af et arbejdsklima præget af vold.

Nyborg: Støv og snavs på hylder og skabe. Tung luft i klasserne. Et manglende gelænder på trappen op til depotrummet. En kompressor, der var placeret forkert. Og en arbejdsmiljørapport, der ikke var printet ud.

Rækken af kritikpunkter fra Arbejdstilsynet mod Danehofskolen i Nyborg, som tidligere har været omtalt i Fyens Stiftstidende, er lang. I samtlige tilfælde har skoleleder Søren Kæstel erkendt, at der er noget om snakken.

Anderledes ser han på indholdet af den seneste tilsynsrapport, der stiller skarpt på det psykiske arbejdsklima blandt de ansatte. På baggrund af en to timer lang snak med fem lærere konkluderer Arbejdstilsynet blandt andet, at der er hyppige tilfælde af psykisk vold, ligesom lærerne på månedlig basis udsættes for fysisk vold.

- Grundlæggende er det fint, at der er opmærksomhed omkring de vilkår, lærerne arbejder under. Men ser man på den seneste 3-i-1 undersøgelse, der er foretaget på skolen, så bliver der blandt andet spurgt ind til, om lærerne oplever krænkelser på arbejdspladsen. Til det svarede 97 procent nej. Derfor har jeg haft en opfattelse af, at det psykiske arbejdsmiljø ikke var specielt betændt, siger han.

Skolelederen peger selv på, at en del af forklaringen kan være, at man ser forskelligt på, hvad der udgør psykisk vold på en arbejdsplads.

- I Arbejdstilsynets optik så kan det, at en elev kommer ind fra en fodboldkamp i lettere ophidset tilstand og siger noget grimt til en lærer, være nok til, at man kan tale om psykisk vold. Sådan har vi nok ikke helt set på det, forklarer han.

Annonce

Skarpe nok?

Skolens arbejdsmiljørepræsentant, Henrik Kundrup Juul-Nielsen, ønsker ikke at udtale sig om tilsynets rapport eller om de udsagn, som hans kolleger er kommet med. Han lader dog forstå, at Danehofskolen efter hans mening ikke adskiller sig nævneværdigt, når det handler om psykisk eller fysisk vold mod lærerne.

Samme holdning finder man hos bestyrelsesformand Michael Bech Bendix.

- Det kommer bag på mig, hvis det viser sig, at Danehofskolen har større problemer i den retning end så mange andre skoler. Det er ikke min opfattelse, og nu er der kun tale om en foreløbig rapport. Men det giver selvfølgelig anledning til at overveje, om vores metoder til at opfange den slags er skarp nok. Samtidig bliver jeg nysgerrig på den fremgangsmåde, som Arbejdstilsynet har gjort brug af. Altså det med at sætte fem personer ind i rum og lade dem udtale sig på vegne af samtlige medarbejdere, siger han.

I et formelt høringssvar til tilsynet giver skolelederen også for udtryk for sin store forbløffelse overfor den del af rapporten, der handler om medarbejdernes mulighed for at få støtte og vejledning. Eller manglen på samme.

"Jeg finder det tankevækkende og alarmerende, at interviewgruppen i så høj grad angiver at være på bar bund", skriver Søren Kæstel i høringssvaret, hvor han blandt andet henviser til skolens voldspolitik vedtaget af medarbejderudvalget i 2018.

"På ovenstående baggrund vil jeg gentage min negative forbløffelse af det billede, som fremstilles i bilaget fra Arbejdstilsynets gruppeinterview, hvor medarbejderne fremstiller sig som rådvilde, overladt til sig selv, uden retningslinjer og uden adgang til hjælp eller dialog", bemærker han.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce