Annonce
Sport

Tilskuerne strømmer ud for at se de danske landshold

Christian Eriksen (til højre) og det danske landshold har igen fat i danskerne. I 2017/18-sæsonen overværede 24.300 tilskuere i snit holdets hjemmekampe. Det var en fremgang på 7340 tilskuere per kamp. (arkivfoto).

Landsholdene i fodbold, håndbold, ishockey og basket har tilskuerfremgang, viser tal fra Danmarks Statistik.

Flere og flere danskere tager i hallen eller på stadion for at følge de danske landshold.

De danske landshold i fodbold, håndbold, ishockey og basketball fik i sæsonen 2017/18 mere opbakning end året før. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I gennemsnit overværede 24.300 tilskuere det danske herrelandsholds hjemmekampe på vejen mod sommerens VM i Rusland.

Det var en fremgang på mere end 7340 tilskuere per kamp i forhold til 2016/17-sæsonen.

Publikum strømmer også til kvindelandsholdets kampe, hvor 6250 tilskuere i gennemsnit så holdets hjemmekampe i Viborg fra tribunerne mod 4567 tilskuere i det foregående år.

Tendensen med en stigende tilskueropbakning gjorde sig også gældende for de to danske håndboldlandshold.

Håndboldherrerne fik i gennemsnit opbakning fra 5475 tilskuere, hvilket var en fremgang på godt 1200 tilskuere i snit.

På kvindesiden var fremgangen på lidt over 200 publikummer per kamp, så det gennemsnitlige tilskuertal til kvindelandsholdets hjemmekampe nåede op på 2575.

I ishockey var Danmark i 2018 vært for VM, og det betød en markant tilskuerfremgang til de danske ishockeyherrers kampe i opgørelsen, der dækker 2017/18-sæsonen.

I gennemsnit var 6314 tilskuere på plads til ishockeyherrernes hjemmekampe mod 1375 året forinden.

Tilskuerne strømmede også ind for at se det danske herrelandshold i basketball. I gennemsnit var 2300 publikummer på plads til holdets hjemmekampe, hvilket var en fremgang på godt 1000 tilskuere i snit.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce