Annonce
Erhverv

Tillykke Skat: Gadens piger til jubilæum

Finn Foirnaise blev næsten taget på sengen af disse letlevende piger, da han i formiddag fejrede 40 års jubilæum hos Skat. Fejringen skete sammen med tre øvrige kollegaer, der har været lige så længe i etaten.

Fire gange 40 års jubilæum fejret med manér hos Skat i Odense

Hvis man tror, at skattefolk er kedelige kontornussere, der kun kan tale om punktafgifter og fejl i selvangivelsen, skal man deltage i deres jubilæer.

I går kunne Skat i Odense fejre hele 160 års erfaring fordelt på Finn Fournaise, Preben Schmidt, Ellen Schmidt og Pia Hartmann fra og det blev gjort med manér.

Finn Fournaise, der er bedst kendt for Skats Fair Play-aktioner mod bl.a. massageklinikker, pizzeriaer, kræmmermarkeder og frisører, blev afhentet på bopælen af to letlevende damer, der dog under sminke og dametøj mindede meget om et par af Fournaises mandlige kollegaer.

Pia Hartmann. der bl.a. tjekker, om der snydes med registreringsafgifter, blev standsmæssigt afhentet af færdselspolitiets videobil, og Ellen Schmidt Nielsen, der er ved Motorcenter Odense, fik en tur til arbejde i cykeltaxa.

Jubilæumstalerne afspejlede bl.a., hvordan Told og Skat har skiftet navn og titler i tidens løb - for Finn Fournaises vedkommende bl.a. fra toldoverassistent til toldfuldmægtig, fuldmægtig og specialkonsulent.

Og der blev også fortalt sjove anekdoter om, hvordan man bliver miljøskadet, når man sidder med kontrol af og snyd af bilregistreringer i dagligdagen.

- Du kan huske, hvad bil dine kollegaer har haft i tidens løb, hvad deres registreringsnumre har været, og har bilen haft en mislyd, har du også lynhurtigt kunne stille en diagnose, sagde Pia Hartmanns afdelingsleder Bent Laugesen i sin tale.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Dalum sniger sig fremad

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce