Annonce
Livsstil

Tillykke, det blev en pige ...

Babysimulator xxxxxxxxxxxxxxx

Fyns Amts Avis prøver kræfter med et døgn som mor til Svendborg Kommunes babysimulator

Annonce

Nogle gange kommer babyer ikke med storken, men med fly fra USA. Lille Thea er sådan en baby. Et vidunder på omkring en halv meter og en vægt på ca. 3500 gram. Hun har blå øjne og lugter af lyserødt, amerikansk babypudder.

Hun er mit første barn og er min det næste døgn.

Thea er et elektronisk vidunder, en babysimulator, der er designet til at give potentielle mødre en realistisk smagsprøve på, hvad det vil sige at være mor. Hun tilhører Svendborg Kommune og bor på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) i Svendborg, hvor hun indgår i kurser for unge kvinder med særlige behov, der drømmer om at blive mor.

Ligesom en rigtig baby skal Thea løftes forsigtigt, og hendes hoved skal støttes, for hendes nakke er helt slap. Hun skal mades, skiftes, bøvses og vugges, men til gengæld skal man ikke forberede modermælkserstatning eller frygte bæ eller gylp. Hun skal ikke bades, for hun tåler ikke vand, og hun kan heller ikke bevæge sig som en rigtig baby.

Hvis hun ikke bliver behandlet ordentligt, skriger hun, og hver gang hovedet ikke bliver støttet ordentligt, eller hun ikke bliver taget op, når hun skriger, bliver det registreret og rapporteret ved den efterfølgende evaluering.

Babysimulator xxxxxxxxxxxxxxx
Annonce

Mellemsvær baby

Da jeg henter Thea bliver hun programmeret til mellemsvær, som svarer til en gennemsnitsbaby.

Jeg får en blå armlænke på med en chip i, der fortæller barnet, at jeg er dets mor. Det er kun personen med chippen, der kan trøste barnet, når det græder. Når det sker, skal hun tages op, mens man støtter hovedet, og chippen køres hen over hendes ryg og udløser en klartone, når barnet har registreret den »rigtige« forælder. Derefter skal man finde ud af, om hun er sulten, skal skiftes eller bøvses, eller blot vil vugges.

Med armlænken er jeg bundet til den lille nuttede maskine i 24 timer - kun en smagsprøve i forhold til pigerne fra CSV i Svendborg, der har babyerne i fire dage når de gennemgår kurset.

På vej hjem med den lille ny opdager jeg, at verden opfører sig helt anderledes, når man kommer gående med en babylift. Ved et snævert stræde bliver borde og stole flyttet, så baby og jeg kan komme forbi, folk giver plads på gaden og bilerne bremser og lader mig komme over vejen.

Jeg forventer skrig og skrål, da klokken bliver 15, og hun bliver tændt, men i stedet pludrer hun lidt og falder i søvn. Hun trækker vejret i små gisp, og mens hun sover, læser jeg den meget amerikanske manual til hende og lærer blandt andet, at jeg ikke må lægge baby på en tændt kogeplade.

Det blå armbånd er bindeleddet mellem mor og barn, fordi babysimulatoren genkender en computerchip i armbåndet og kun tillader personen, der har det på, at trøste.
Annonce

Barnløs igen

Efter to timers ro vågner hun for første gang, og jeg skal vise, hvad jeg dur? til. Skrigene bliver højere og højere mens jeg uden held jeg prøver at få hende til at registrere chippen på armbåndet. Det viser sig at være umuligt, og den lille fejl gør, at Thea ikke vil lade mig trøste hende og derfor skriger hysterisk, højt og konstant. Jeg mærker frustrationen ved at stå med et barn, som man ikke har mulighed for at trøste.

Efter 20 minutter med skrig og uden held med chippen, må jeg kaste håndklædet i ringen og ringe til socialpædagog Margrethe Frydenlund fra CSV, som også er på stand-by, når kursisterne har barnet med hjemme. Hun kommer kort efter, men må konstatere, at Theas børnesygdom ikke lige er til at kurere, og hun tager hende med. Efter kun tre timer med Thea er jeg barnløs igen, men jeg bliver lovet, at jeg må prøve igen, når hun er rask.

Det bliver hurtigt trivielt at passe den lille maskine, der ikke laver andet end at skrige, spise, bøvse og sove - men det er nu alligevel rart at hygge på sofaen.
Annonce

Naboerne kigger

Et par dage senere får jeg Thea tilbage, og denne gang virker chippen. Så snart hun er tændt, begynder hun at græde. Jeg er ikke nået ind i huset, og må smide hvad jeg har i hænderne for at made hende, før skrigene bliver alt for høje. Man har to minutter til at samle Thea op og begynde at trøste, hvis ikke det skal blive registreret som svigt.

Naboerne glor over stakittet, mens jeg mader Thea med en plastic-sutteflaske. Hun får ikke rigtig mad, men hendes læber registrer chippen, der sidder i sutteflasken. Straks holder gråden op og bliver erstattet af suttelyde. Hendes »stemme« er lyden af rigtige babyer, som er blevet optaget, men det lyder lidt mekanisk engang imellem. Efter ti minutter er hun mæt, men jeg er kun lige kommet ind ad døren, før gråden begynder igen. Denne gang skal hun bøvses, og efter et kvarter over skulderen bøvser hun, inden hun begynder at skrige igen. Hun er sulten. Jeg mader hende, og hun kvitterer med at begynde at græde igen efter maden. Denne gang er det bleen. Der er hverken lugtgener eller vask forbundet med at give Thea ren ble på. Hun har to ens bleer med to forskellige computerchips i. Den ene har hun på, og den anden er den »rene« og Theas numse registrerer, at bleen bliver skiftet, når hun får den modsatte ble på. Det hele tager en lille time og endelig falder Thea i søvn. Hun sover et par timer, og sådan gentager mønstret sig ellers igen resten af dagen.

Inden i den lille dukke gemmer der sig avanceret teknologi, der nøje overvåger og rapporterer, hvordan babyen bliver behandlet. En babysimulator koster omkring 10.000 kroner.
Annonce

Mobiltelefon i maven

Første gang min mobiltelefon ringer, kommer der en lyd fra mekanikken i Theas mave. Det er den samme lyd, en gammel radio eller tv laver, når mobilsignalet påvirker mikrofonen i den, og det føles mærkeligt at sidde med en baby, der siger sådan nogle lyde. Thea er dog ligeglad og sover videre.

Jeg spiser aftensmad, mens jeg vugger hende, mader hende bagefter, bøvser hende til min hånd er følelsesløs, og vasker op med én hånd mens Thea ligger op ad min skulder.

Det går lynhurtigt med at skifte ble, mens det tager omkring et kvarter at made hende, mindst ti minutter at bøvse hende, og mindst et kvarter at gøre hende tilfreds, hvis hun bare vil vugges. Klokken lidt over elleve om aftenen har Thea grædt for sidste gang, og vi er klar til at gå i seng.

Annonce

Morgenbad forstyrret

Til min store glæde vågner hun kun to gange i løbet af natten og efter et bleskift og et kvarter med sutteflaske, kan jeg sove videre, til hun vågner igen lidt over kl. 7.

Efter en time med morgenmadning, bøvse, bleskift og mere mad regner jeg med, at hun er så tilfreds, at jeg kan nå et bad, før hun igen bliver ulykkelig.

Thea kommer med på badeværelset for en sikkerheds skyld, og bedst som jeg står med shampoo i håret, vågner hun.

»Nej nej nej, ikke nu, Thea«, tager jeg mig selv i at sige højt. Jeg har ondt af den lille og af naboerne, der skal høre på skrigeriet og skynder mig at tørre armene af og vikle mig ind i et håndklæde, inden jeg samler Thea op og stopper gråden. Hun vil vugges, så jeg må sidde med skum i håret og fryse, mens jeg vugger hende i et kvarter. Det er det eneste tidspunkt, jeg for alvor bliver irriteret, men resten af tiden går det glat.

Jeg begynder at kede mig. Det regner, og jeg kan ikke komme ud at gå. Thea har sin egen barnevogn, men på grund af pladsproblemer har jeg valgt ikke at få den med. Thea kan ikke tåle vand, og jeg er bange for at gøre hende våd, hvis jeg går en tur med hende. Desuden er jeg ikke meget for, hvis hun skulle begynde at græde midt i supermarkedet, og jeg så ville være nødt til at stå der midt i det hele og trøste en grædende dukke.

Derfor bliver vi inde, og Thea sover på min mave, mens jeg ser tv. En del af kedsomheden skyldes også, at Thea ikke giver noget igen, når man passer hende. Der er ingen pludren, tandløse smil eller rigtig øjenkontakt, der kan smelte ens hjerte. Alligevel føler jeg mig lidt knyttet til den lille maskine og tager mig selv i at tale til hende, og nusse hendes små plastic arme. Jeg er ved at være god til at lave kaffe og smøre madder med én hånd, mens jeg vugger Thea på den anden arm. Da jeg efter 24 timer afleverer Thea tilbage som aftalt, føles det helt tomt på min arm. Jeg får at vide, at jeg har passet hende 100 procent af tiden, men også at der er én gang, hvor jeg ikke har støttet hendes hoved godt nok.

Annonce

Lånerkort til baby

Jeg har fået indblik i en babys rytme, og hvor tæt man er nødt til at være på sådan en lille én hele tiden, men jeg har ikke synes, det var hårdt at have hende. Det ville sikkert komme efter flere dage som mor.

Ud af de 12 piger, der indtil nu har været på kursus hos CSV valgte 10 af dem at få slukket for deres barn, før der var gået de fire dage. De har allesammen besluttet, at de ikke er klar til at få børn på nuværende tidspunkt, og de har allesammen fået et »lånerkort«, så de kan låne Thea igen, på et senere tidspunkt for at teste om de kan magte et barn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Ambitioner for kunsten, ja tak

Middelfart

Nu er det nok: Mathias vil omdanne forhutlet stationsbygning til levende café og ungdomsmiljø

CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Nyborg

Måtte købe køjesenge i Jysk: Nyborg Fængsel indlogerede udvisningsdømte på ufærdig afdeling i al hast

Annonce