Annonce
Debat

Tilliden til ledere har fået det sværere

Finn Wiedemann

Ledelse er vigtig. Det er et grundvilkår, vi er omgivet af, i familien, på arbejdspladsen og i fritidslivet. Alle de steder vi færdes, bliver der ledet, i den betydning at ledelse handler om at påvirke og blive påvirket af hinanden. Ledelse kan fungere som en hjælp, og som en kilde til inspiration, sådan at mennesker, miljøer, organisationer og samfund kan blomstre og udvikle sig. Ledelse kan dog også fungere modsat, hvor ledelse bliver årsag til menneskelig forarmelse og fornedrelse.

Det er interessant, at det samme fænomen potentielt rummer begge sider. Ledelse er på en og samme tid gud og djævel. Gud i betydningen skaberkraft og frembringelse og djævlen i betydning destruktion og tilintetgørelse. Den gode ledelse er den form for ledelse, hvor mennesker udfolder sig i fællesskab, og hvor de ved hjælp af samtale og dialog sammen skaber noget, som de ikke ville være i stand til på egen hånd. Den gode ledelse kan vi møde alle steder, lige fra den lille forening, over den mellemstore industrivirksomhed til den store internationale koncern. Den dårlige ledelse er den ledelsesform, hvor mennesker lider, bliver ødelagt og i nogle tilfælde invalideres, og hvor f.eks. organisationer og virksomheder går i stykker og måske er nødt til at dreje nøglen om.

Ifølge en undersøgelse fra Videncenter for Arbejdsmiljø oplyser 12.000 danske lønmodtagere, at de bliver udsat for mobning på arbejdspladsen, hvilket er et tal, som er stigende. En tredjedel af dem, som oplever mobning, angiver, at det er en leder, der står bag. Ledelse udfolder sig aldrig i et tomrum, men finder sted i en kontekst, f.eks. på en arbejdsplads og i en organisation. Ledelse sker i et miljø, som kan understøtte eller afvise bestemte former for ledelse. Bidrog Zentropas miljø til at opmuntre Peter Aalbæks ledelsesstil?

Ledelse finder også sted på et bestemt historisk tidspunkt, som kan muliggøre eller umuliggøre, at bestemte former for ledelse kommer til udtryk. Kunne Stein Bagger, Roskilde Banks ledelse eller topchefen Richard Fuld fra Lehmann Brothers have ageret på samme måde i dag som før finanskrisen? Eksemplet med Danske Banks hvidvaskning af milliarder viser, at der næppe er meget, som har ændret sig. Med den dårlige ledelse følger ofte grådighed og manglen på et samfundsmæssigt ansvar.

Den tidligere professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen, hævder, at vi lever i monopolernes tid. Samtalen kan metaforisk forstås som et forsøg på at skabe brobygning. At gå over broen udgør et aktivt forsøg på at komme et andet menneske i møde og dele virkelighed med dette menneske. Måske formår parterne i fællesskab at skabe en ny virkelighed. Samtalen er ikke bare demokratiets salt, men livgivende næring for organisationer, virksomheder og samfund. Stopper samtalen og dialogen, så mister vi retning, mening og orientering.

Tilliden eller samtalen har fået stadig vanskeligere vilkår gennem en årrække i såvel mange af vores organisationer og virksomheder som i samfundet generelt. Sagen fra Odense kommune, hvor lærer Erik Schmidt fik en tjenestelig advarsel, som landsretten senere afviste, fordi han stillede kritiske spørgsmål til ledelsens dispositioner, viser, at forventningerne til nutidens medarbejdere ofte er, at de skal tie stille, når de voksne taler.

Den samfundsmæssige tendens har i en årrække været, at der var en forventning om, at lederen var en slags Messias, som skulle levere svarene, som den kendte ledelsesforsker Ralph Stacey har formuleret det. Den dårlige ledelse påtager sig hverken et ansvar for virksomheden, dens ansatte eller omverdenen. Den dårlige ledelse betjener sig af monolog. Den ene part har ordet og fastholder taleretten, mens den anden lytter og nikker. Den gode ledelse bygger derimod på et ligeværdigt forhold mellem deltagerne og sikrer, at f.eks. ansatte, interessenter og borgere inddrages i samtalen om, hvor vi skal bevæge os hen. Den gode ledelse er en invitation til undersøgelse af en ukendt fremtid, fordi den skabes af dem, som deltager i samtalen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Annonce