Annonce
Sydfyn

Tilfreds borgmester efter økonomiaftale: - Lidt flere penge til forbedringer

Borgmester Tonni Hansen (SF) er tilfreds med den netop offentliggjorte økonomiaftale for komunerne. Foto: Michael Bager
Økonomiaftalen mellem regeringen og KL er landet. Nu er størrelsen på kommunens særtilskud det springende punkt for borgmester Tonni Hansen (SF).

LANGELAND: Regeringen og Kommunernes Landsforening har netop landet økonomiaftalen for 2020 for landets kommuner. Borgmester Tonni Hansen (SF) er tilfreds.

- Jeg er tilfreds med aftalen. Tilfreds med, at der – som jeg ser det – er afsat ekstra penge til velfærden, så der faktisk kommer flere penge til forbedringer. Og jeg er tilfreds med, at det er lykkes at få ekstra penge til særligt vanskeligt stillede kommuner, siger han.

Aftalen betyder, at kommunerne i 2020 samlet set får 1,7 milliarder kroner mere til blandt andet at drive daginstitutioner, skoler og ældreplejefor i 2020. Og kommunerne får samlet set 1,3 milliarder kroner mere til at nenovere og bygge for næste år.

Aftalen betyder desuden, at tilskuddet til de særligt vanskeligt stillede kommuner – som Langeland Kommune er – forhøjes til 350 millioner kroner i 2020. Og at der bliver 500 millioner kroner i en lånepulje for at styrke likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

- Vi er helt og aldeles afhængige af, at vi kan forhandle os til ekstra penge som særligt vanskeligt stillet kommune. Det er meget væsentligt for os, at vi har mulighed for at søge den pulje og argumentere for, hvorfor vi har brug for de ekstra penge, siger Tonni Hansen.

Annonce

Næste skridt særtilskud

Økonomiaftalen for 2020 skal nu ud i de enkelte ministerier. Ministerierne skal vurdere, hvad den netop vedtagne økonomiaftale betyder for størrelsen på de mange forskellige tilskud, som landets økonomisk trængte kommuner kan modtage.

Det handler blandt andet om tilskud til kommuner med mange ældre eller mange på overførselsindkomster. Ministerierne skal inden den 19. september melde størrelsen på de forskellige tilskud ud. Først når Langeland Kommune kender beløbene på de forskellige tilskud, ved Langeland Kommune, hvor mange penge, der kommer til at mangle i budgettet for 2020.

Derefter vil Langeland Kommune kontakte Indenrigsministeriet for at få en forhandling om størrelsen på kommunens særtilskud.

- Vi er klar. Så snart vi får meldingerne om tilskuddene, skriver vi til Indenrigsministeriet og beskriver, hvor stort et beløb vi er nødt til at søge om for at få butikken Langeland Kommune til at hænge sammen, siger Tonni Hansen.

Hans håb er, at størrelsen på særtilskuddet er faldet på plads, inden kommunalbestyrelsen holder budgetseminar den 30. september.

- Hvis ikke vi ved, hvad vi får af tilskud, så spiller vi med en blind makker, når vi snakker budgettet til næste år. Eller vi lægger en kabale med et halvt kortspil, og det er svært at få sådanne kabaler til at gå op, siger Tonni Hansen.

I 2019 fik Langeland Kommune et særligt tilskud på 36 millioner kroner. Tonni Hansens forventning er, at behovet bliver nogenlunde det samme til næste år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Lokaldebat: Giv Faaborg lov til at være en soveby

Kommunens politikere (de fleste) vil have en Als-Fyn bro, de vil have flere folk til kommunen, de vil gerne tiltrække de unge familier og så videre. MEN – hvad med de helt unikke værdier, der er i området i form af naturen? Der er ingen, som siger fra og råber højt omkring de problemer, vi uden tvivl vil se, hvis en fast forbindelse til Als bliver en realitet. Hele idéen med en Als-Fyn-forbindelse er efter min bedste overbevisning stik imod befolkningens ”krav” om, at vi skal være mere klimabevidste, da hele området vil få væsentligt forøget forurening og støj. Ifølge Vejdirektoratets foreløbige miljøscreening fra januar 2019 vil det ”gøre uoprettelig skade på de nuværende natur og dyreforhold”, hvis en Als-Fyn-forbindelse bliver til virkelighed. Det samme står der i rapporten om selve Lillebælt, der i øvrigt er udlagt som Natura 2000-område, og som man er i gang med at ansøge om at få på Unescos liste over steder med internationalt geologisk betydning. Bør vi ikke i stedet begynde at tænke anderledes? Bør vi ikke lave tiltag, som kan sikre at vores enestående natur og dyreliv får de bedst mulige betingelser? Faaborg-Midtfyn kommune er Fyns største kommune arealmæssigt og burde derfor også kunne rumme det hele. Med det mener jeg, at vi ikke behøver at gøre alle dele af kommunen ens. Hvorfor er man så forhippet på at ville tiltrække unge til selve Faaborg? Man investerer mange millioner i både Årslev og Ringe, så burde der ikke være plads til at enkelte dele af kommunen er ”sovebyer”? Med det mener jeg bestemt ikke, at vi ikke skal udvikle Faaborg og omegn, men jeg mener man skal give plads til forskellighed. Gør Faaborgområdet til et mekka for kunstnere, kunsthåndværkere, naturoplevelser og andre mere ”specielle” ting – kun fantasien sætter egentlig grænserne. Vi får snart et helt nyt Øhavsmuseum, som også kommer til at rumme et besøgscenter for Geopark Sydfyn. Lad os få videreudviklet på begrebet ”naturturisme”, så vi kan tiltrække turister og forskere hele året. Lad os lave et kunstnercentrum – f.eks. i den gamle erhvervspark ved veteranbanen. Inddel hallerne i små selvstændige butikker, hvor kunstnere og kunsthåndværkere kan samles og dels sælge deres kunst, dels lave et videnscenter for kunst/kunsthåndværk. Måske endda en decideret ”kunstskole”, der kan tilbyde kurser i maling, tegning, træarbejde, læder o.s.v. Vi må bestemt ikke glemme de unge, for det er jo i sidste ende dem, som skal videreføre landet. Spørgsmålet er bare om det ikke allerede er for sent at gøre Faaborg attraktiv for de unge? Svendborg og Odense har jo en hel del mere at tilbyde, både uddannelsesmæssigt og kulturelt. Jeg er tilflytter og har valgt at bo i Faaborg-området udelukkende på grund af naturen, freden og roen i området. Jeg ville virkelig være ked af at skulle flytte, for jeg er faldet godt til og har fået et godt netværk i området. Men hvis jeg i stedet for fuglesang skal høre på bilstøj, kan det blive nødvendigt. Det var nemlig p.g.a. stress fra støj, jeg flyttede fra København. Min pointe med hele dette indlæg er – lad os tænke os grundigt om, FØR vi gør noget, som ødelægger området, men lad os også udvikle området, så vi kan blive ved med at nyde det.

Middelfart For abonnenter

Storpolitik i strandkanten: Lodsejere fik afløb for frustrationer om Baltic Pipe

Fyn

'Groft uforsvarligt': Entreprenør-ægtepar fra kemisagen på vej mod konkurskarantæne

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];