Annonce
Fyn

Til valgfest hos V: Manden bag Løkkes kampagne kommer fra Fyn

Lars Møllerhøj (t.v.) havde sin kone, Odense-rådmand Jane Jegind, og datteren Amalie Jegind Møllerhøj med til valgfesten hos Venstre i Landstingssalen. Han har været med i fire uger på Lars Løkke Rasmussens valgkampagne. Foto: Sugi Thiru
Lars Møllerhøj gift med Odense-rådmand Jane Jegind var sammen med familien til valgfest på Christiansborg, mens Lars Chr. Lilleholt brugte aftenen på en middag med konen.

Man kunne altid på lang afstand se, når nogle af de kendte Venstre-politikere var på vej ind i Landstingssalen på førstesalen på Christiansborg.

Kameraer snurrede, lysene var tændt, mikrofoner svævede højt oppe under loftet som ufoer, tv-værterne var koncentrerede og klar med en byge af spørgsmål, og midt i det hele stod så Bertel Haarder, Morten Løkkegaard eller Jakob Ellemann-Jensen, alle storsmilende og med et øje på de tal og optællinger, der rullede over storskærmene fra tv-stationerne.

Blandt de mindre kendte var Lars Møllerhøj, gift med Odense-rådmand Jane Jegind, og i fire uger manden, som altid har været mindst én time foran statsminister Lars Løkke Rasmussens på vej til valgmøder.

Det er fjerde gang, han har kørt med i valgkampagnen, og mangler der en printer, kopimaskine eller sågar en benzingenerator er han den, der kan skaffe det hele fra sin varebil. Kun på Færøerne kom Lars Løkke Rasmussen først, for der var Lars Møllerhøj ikke med.

- Det har været sjovt, men også stenhårdt. Normalt varer en valgkampagne kun tre uger, men denne gang har vi lige haft en ekstra uge. Som at løbe maraton og så lige tage ét til, lød det ærligt fra en træt Lars Møllerhøj.

Annonce

Konen og græsplænen venter

Han var med i Landstingssalen sammen med Jane Jegind, og datteren Amalie Jegind Møllerhøj, som endnu ikke er gået ind i politik, men med i Odense Fælleselevråd.

- Vi glæder os rigtig meget til at få Lars hjem. Græsplænen gør det også, indrømmede en storsmilende Jane Jegind, og også storsmilende over at se de positive prognoser for fremgang for Venstre, som ellers var spået en tilbagegang.

At det så ud til samlet at gå tilbage for blå blok var nok noget, alle vidste under valgfesten hos Venstre og som først bliver alvor senere, men det var ikke noget, som ødelagde det gode humør i den tætpakkede Landstingssal.

Middag med konen

Mens salen fyldtes med mange af de kendte Venstre-politikere ventede energi-, forsynings- og klimaminister, fynske Lars Chr. Lilleholt, med at komme til omkring 23-tiden.

- Jeg har været ude at spise med min kone, og nu hygger jeg mig sammen med min kollega Troels Lund Poulsen, sagde den fynske minister.

Valgdagen var for ham dog også andet end folketingsvalg, for han var også til to grundlovsmøder i Kerteminde og ved Banjo's Grill i Odense, hvor der også blev samlet ind til hjemløse.

Mens Jane Jeginds mand har været på farten i de fire ugers valgkampagne og været væk fra hjemmet har Lars Chr. Lilleholt været hjemme næsten hver aften trods mange møder i hele landet. Hvad der faktisk slet ikke er normalt.

- Jeg er så priviligeret at bo i Odense, som er midt i Danmark. Derfor har jeg sovet hjemme på Fyn under hele valgkampagnen i modsætning til arbejdet i Folketinget, hvor jeg bor i København fire dage om ugen, afslørede Lars Chr. Lilleholt.

Han indrømmer, det har været en heftig valgkamp, men den har også været den bedste af dem, han har været med til takket være de mange, som har hjulpet ham undervejs.

- Man kan købe sig til meget og til mange valgannoncer, men frivillig arbejdskraft har været det bedste, siger ministeren.

Artiklen er skrevet, inden det endelige landsresultat forelå.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce