Annonce
Fyn

Til valgfest hos V: Manden bag Løkkes kampagne kommer fra Fyn

Lars Møllerhøj (t.v.) havde sin kone, Odense-rådmand Jane Jegind, og datteren Amalie Jegind Møllerhøj med til valgfesten hos Venstre i Landstingssalen. Han har været med i fire uger på Lars Løkke Rasmussens valgkampagne. Foto: Sugi Thiru
Lars Møllerhøj gift med Odense-rådmand Jane Jegind var sammen med familien til valgfest på Christiansborg, mens Lars Chr. Lilleholt brugte aftenen på en middag med konen.

Man kunne altid på lang afstand se, når nogle af de kendte Venstre-politikere var på vej ind i Landstingssalen på førstesalen på Christiansborg.

Kameraer snurrede, lysene var tændt, mikrofoner svævede højt oppe under loftet som ufoer, tv-værterne var koncentrerede og klar med en byge af spørgsmål, og midt i det hele stod så Bertel Haarder, Morten Løkkegaard eller Jakob Ellemann-Jensen, alle storsmilende og med et øje på de tal og optællinger, der rullede over storskærmene fra tv-stationerne.

Blandt de mindre kendte var Lars Møllerhøj, gift med Odense-rådmand Jane Jegind, og i fire uger manden, som altid har været mindst én time foran statsminister Lars Løkke Rasmussens på vej til valgmøder.

Det er fjerde gang, han har kørt med i valgkampagnen, og mangler der en printer, kopimaskine eller sågar en benzingenerator er han den, der kan skaffe det hele fra sin varebil. Kun på Færøerne kom Lars Løkke Rasmussen først, for der var Lars Møllerhøj ikke med.

- Det har været sjovt, men også stenhårdt. Normalt varer en valgkampagne kun tre uger, men denne gang har vi lige haft en ekstra uge. Som at løbe maraton og så lige tage ét til, lød det ærligt fra en træt Lars Møllerhøj.

Annonce

Konen og græsplænen venter

Han var med i Landstingssalen sammen med Jane Jegind, og datteren Amalie Jegind Møllerhøj, som endnu ikke er gået ind i politik, men med i Odense Fælleselevråd.

- Vi glæder os rigtig meget til at få Lars hjem. Græsplænen gør det også, indrømmede en storsmilende Jane Jegind, og også storsmilende over at se de positive prognoser for fremgang for Venstre, som ellers var spået en tilbagegang.

At det så ud til samlet at gå tilbage for blå blok var nok noget, alle vidste under valgfesten hos Venstre og som først bliver alvor senere, men det var ikke noget, som ødelagde det gode humør i den tætpakkede Landstingssal.

Middag med konen

Mens salen fyldtes med mange af de kendte Venstre-politikere ventede energi-, forsynings- og klimaminister, fynske Lars Chr. Lilleholt, med at komme til omkring 23-tiden.

- Jeg har været ude at spise med min kone, og nu hygger jeg mig sammen med min kollega Troels Lund Poulsen, sagde den fynske minister.

Valgdagen var for ham dog også andet end folketingsvalg, for han var også til to grundlovsmøder i Kerteminde og ved Banjo's Grill i Odense, hvor der også blev samlet ind til hjemløse.

Mens Jane Jeginds mand har været på farten i de fire ugers valgkampagne og været væk fra hjemmet har Lars Chr. Lilleholt været hjemme næsten hver aften trods mange møder i hele landet. Hvad der faktisk slet ikke er normalt.

- Jeg er så priviligeret at bo i Odense, som er midt i Danmark. Derfor har jeg sovet hjemme på Fyn under hele valgkampagnen i modsætning til arbejdet i Folketinget, hvor jeg bor i København fire dage om ugen, afslørede Lars Chr. Lilleholt.

Han indrømmer, det har været en heftig valgkamp, men den har også været den bedste af dem, han har været med til takket være de mange, som har hjulpet ham undervejs.

- Man kan købe sig til meget og til mange valgannoncer, men frivillig arbejdskraft har været det bedste, siger ministeren.

Artiklen er skrevet, inden det endelige landsresultat forelå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce