Annonce
Søsiden

Til salg: Passagerskib fra Faaborg venter på ny ejer

Det Faaborg-ejede passagerfartøj Harald Blåtand er udbudt til salg under oplægget i Assens. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Jeg har rigeligt at se til, siger m/s Harald Blåtands reder, Jette Kobber.

ASSENS/FAABORG: Med 700.000-800.000 kr i hånden kan man blive reder på den Faaborg-ejede, tidligere Endelave-færge Harald Blåtand. Det nuværende rederi er M/s Thea K Aps, der tegnes af Jette Kobber i Faaborg.

Rederen mistede sin mand, Jan Kobber sidste år, og nu finder Jette Kobber, at tiden er inde til at skille sig af med skibet:

- Jeg har rigeligt at se til i forvejen, fastslår Jette Kobber overfor Søsiden.

Den ombyggede, tidligere bil- og passagerfærge har gennem flere år ligget uvirksom i Assens havn og forskelligt renoveringsarbejde er udført.

- Vi har investeret en del i den indvendig og er ikke helt færdige, og så trænger den til gang udvendig maling, siger Jette Kobber.

Harald Blåtand blev bygget i Esbjerg og Assens i 1982 til Kattegat-overfarten Snaptun-Endelave. Ved ejerskifte i 1998 kom færgen til Søby Værft, hvor vogndækket blev ændret til et 120 kvm samlingslokale med scene. På dækket ovenover er der restaurant-plads til omkring 90 gæster.

I godt ti år har skibet sejlet med passagerer på Roskilde Fjord og på Øresund.

Kobber-ægteparrets rederi købte Harald Blåtand i 2011, og siden har den bl. a. trafikeret på Limfjorden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce