Annonce
Sydfyn

Til salg på 11. år: Ejendom ved Svendborgsund er Fyns dyreste

Kogtved Søfartsskole er den dyreste ejendom til salg på Fyn. Arkivfoto
Tidligere søfartsskole koster næsten 50 millioner kroner og har været svær at finde en køber til.

Svendborg: Den aktuelt dyreste udbudte villa på Fyn ligger på Kogtvedvænget 11A i Svendborg. Den koster næsten 50 millioner kroner, og for at sætte prisen i perspektiv kan man for samme pris få 133 af de billigste boliger på Fyn. Det viser en opgørelse, som Boligsiden har offentliggjort.

Der er tale om den tidligere Kogtved Søfartsskole, som blev sat til salg for 10-11 år siden. Ejendomsprisen er undervejs sænket med seks procent og kan i dag erhverves for 49.475.000 kroner. Den kendte svendborgejendom er til salg hos ejendomsmægler Bernd Mittelsdorf.

Kogtved Søfartskole blev grundlagt i 1943 af Rederiet J. Lauritzen og overtaget af A.P. Møller-Mærsk A/S i 2000. Skolen uddannede søofficerer, men lukkede i 2008 og blev derefter sat til salg.

Rederiet ville dog ikke sælge til et hvilket som helst formål. For eksempel ønskede man ikke en køber, der ville udstykke de mange kvadratmeter til ejerlejligheder.

Sælger fortalte dengang til avisen, at man ville afvise spekulanter, men til gengæld var til at tale med, hvis man blev præsenteret for et godt, gennemarbejdet fornuftigt projekt med et kulturelt og alment sigte.

Det er tilsyneladende ikke sket, for skolen er stadig til salg og blandt landets allerdyreste.

Ejendomsmægleren slår i annoncerne på den helt unikke beliggenhed med panoramaudsigt over Svendborgsund og muligheder for eksempelvis koncerndomicil, hoteldrift, kursuscenter, privathospital, kontorhotel. Og så er der desuden egen bådebro med plads til 18-20 både.

Den ældste del af skolen er opført omkring Første Verdenskrig, og der er igennem tiderne tilføjet nye bygninger. Blandt andet en stor undervisnings- og værelsesfløj i 1984.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce