Annonce
Nordfyn

Til sagen: Sprogfestival er en ny måde at formidle sprogviden på

Direktør for Dansk Sprognævn Thomas Hestbæk Andersen oplever er stor interesse blandt danskerne for at diskutere sproget og sprognævnets arbejde. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Dansk Sprognævns direktør Thomas Hestbæk Andersen forklarer her, hvorfor sprognævnet går med som en aktiv partner i sprogfestivalen Sprogense i samarbejde med Nordfyns Erhvervs og Turisme.

Bogense: Hvorfor går Dansk Sprognævn med i en sprogfestival?

- Vi er en institution under Kulturministeriet, og derfor har vi en forpligtelse til og også et ønske om at have en værdi for alle danskere. Det er en af de tre kerneopgaver, vi har, at vi skal rådgive og formidle om dansk sprog og sprogudvikling, og det gør vi allerede på mange måder. Men en af de muligheder, som vi ikke har prøvet før, det er den her meget brede formidling, der ligger i en sprogfestival, og det, synes vi, kunne være sjovt. Vi tror faktisk, det er en rigtig god måde at få fat i en hel masse sproginteresserede på. Der har været en enorm interesse for sprognævnets arbejde det seneste års tid. Først en hel masse debat om udflytningen, men heldigvis kan vi se, at de sidste tre-fire måneder af 2019 er vi begyndt at få lov at snakke om det, vi faktisk er gode til, nemlig om det danske sprog og vores faglighed og mindre om at skulle forholde os til, hvad det betyder at skulle flytte en organisation.

Hvad bliver sprognævnets bidrag til festivalen?

- Det er svært at sige endnu. Vi går jo ind i det for at sikre fagligheden og lødigheden i de ting, vi bidrager med. Vi vil gerne ud og sætte vores faglighed til debat og møde de sproginteresserede danskere af alle mulige slags og på den måde være med til at skabe en event, hvor sproget kommer i centrum, og hvor det, vi arbejder med, pludselig bliver omdrejningspunkt for et møde mellem alle dem, der er interesseret i sproget.

Oplever du, at der er en interesse for sproget, der vil få folk til at dukke op til en festival?

- Vi oplever, at der er en interesse for det, vi arbejder med. Vi oplever en enorm interesse for at debattere sproget. Vi oplever, at vi ikke skal gå ud med mange meldinger, før vi får masser af emails. Og når vi sender opdateringer ud af Retskrivningsordbogen, er der mange medier, der er interesseret i at bringe det og spørge til ord, der er med, og ord der ikke er med. Fraregnet alle artikler om udflytning kan vi konstatere, at vi i 2019 har været langt mere til stede i medierne, end vi har været tidligere. Så jeg tror, det er rimeligt at sige, at der er en stor interesse for sproget.

Hvad håber Dansk Sprognævn at få ud af festivalen?

- For mig er det et spørgsmål om at gøre opmærksom på, hvad sprognævnet kan, og at det er interessant at diskutere dansk. Et ord er ikke bare et ord, der ligger meget identitet i et ord og mange opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert, og den debat vil vi gerne bidrage til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce