Annonce
Erhverv

Til sagen: Affaldskoncern ser intet forkert bestyrelsespost til Lilleholt

Søren Vilby er bestyrelsesformand for Marius Pedersen-koncernen, som netop har fået nyt medlem i den tidligere fynske Venstre-minister Lars Chr. Lilleholt. Vilby er desuden adm. direktør i fynske Micro Matic. Arkivfoto
Bestyrelsesformand Søren Vilby fra den fynske affaldskoncern Marius Pedersen ser frem til at byde tidligere energiminister Lars Chr. Lilleholt velkommen i bestyrelsen. Det er kun godt, at politikerne kommer ud og oplever virkeligheden i erhvervslivet, siger han.

Søren Vilby, hvorfor har I valgt at række ud til tidligere Venstre-minister Lars Chr. Lilleholt, som er nyt bestyrelsesmedlem i Marius Pedersen-koncernen?

- Vi får i Lars Chr. Lilleholt et dygtigt og flittigt menneske ind, som har en stor viden om vores område. Desuden har han en viden om, hvordan en offentlig sektor fungerer på et helt overordnet niveau, så der supplerer han virkelig fint. Han har en viden, vi gerne vil have med i bestyrelsen, hvor vi i forvejen har en tidligere revisor og advokat samt nogle erhvervsfolk. Og så vidste vi, at han havde tiden til det nu, det har jo også spillet ind.

Havde I på forhånd overvejet, om I kunne blive kritiseret for at få en tidligere energiminister og fortsat aktiv folketingspolitiker med i bestyrelsen?

- Ja, det har vi selvfølgelig været bevidste om. Men det er ikke den konkrete politiske indflydelse, der er afgørende for vores valg. Desuden er jeg en af dem, der faktisk tror på, at det er sundt for erhvervslivet og for politikerne, at man kan skifte lidt og få erfaring fra både det politiske liv og fra erhvervslivet. Det tror jeg, vi har godt af som samfund, og det er noget af det, man risikerer, vil forsvinde, hvis sådan nogle ting ikke bliver muligt.

Så det er ikke fordi, han er tidligere minister, og måske har været med til at udforme nogle af de regler og lovgivning, I er underlagt?

- Nej, det har ikke derfor. Og jeg vil gerne understrege, at vi har fulgt alle regler til punkt og prikke - og samtidigt er vi underlagt habilitetsregler og krav om fortrolighed, som gør, at vi alle sammen - Lars Chr. Lilleholt inklusive - kan opleve, at der kan opstå sager, hvor det er nødvendigt at gå uden for døren på grund af habilitetsspørgsmålet.

Hvad består bestyrelsens arbejde i?

- Helt overordnet er det fortroligt, men vi har en række temaer igennem de fem møder, vi holder årligt. Vi har en overordnet kontrolfunktion, og så gennemgår vi alt fra budget til årsregnskaber, men også strategi og udvikling af virksomheden, som spiller en stor rolle. Og så er det jo også vigtigt at huske på, at vi er store på Fyn, men langt størstedelen af vores forretning ligger uden for Danmark i Østeuropa (Tjekkiet og Slovakiet, red.).

Hvad får man i honorar for at bestride en bestyrelsespost hos jer?

- Det er ikke noget, jeg vil oplyse om. Vi oplyser i vores årsregnskab fælles tal for bestyrelsen og direktionen.

(I det seneste årsregnskab fra Marius Pedersen Holding fra 2018 var der samlet afsat 2,2 millioner kroner til ni bestyrelsesmedlemmer, red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce