Annonce
Erhverv

Til sagen: Affaldskoncern ser intet forkert bestyrelsespost til Lilleholt

Søren Vilby er bestyrelsesformand for Marius Pedersen-koncernen, som netop har fået nyt medlem i den tidligere fynske Venstre-minister Lars Chr. Lilleholt. Vilby er desuden adm. direktør i fynske Micro Matic. Arkivfoto
Bestyrelsesformand Søren Vilby fra den fynske affaldskoncern Marius Pedersen ser frem til at byde tidligere energiminister Lars Chr. Lilleholt velkommen i bestyrelsen. Det er kun godt, at politikerne kommer ud og oplever virkeligheden i erhvervslivet, siger han.

Søren Vilby, hvorfor har I valgt at række ud til tidligere Venstre-minister Lars Chr. Lilleholt, som er nyt bestyrelsesmedlem i Marius Pedersen-koncernen?

- Vi får i Lars Chr. Lilleholt et dygtigt og flittigt menneske ind, som har en stor viden om vores område. Desuden har han en viden om, hvordan en offentlig sektor fungerer på et helt overordnet niveau, så der supplerer han virkelig fint. Han har en viden, vi gerne vil have med i bestyrelsen, hvor vi i forvejen har en tidligere revisor og advokat samt nogle erhvervsfolk. Og så vidste vi, at han havde tiden til det nu, det har jo også spillet ind.

Havde I på forhånd overvejet, om I kunne blive kritiseret for at få en tidligere energiminister og fortsat aktiv folketingspolitiker med i bestyrelsen?

- Ja, det har vi selvfølgelig været bevidste om. Men det er ikke den konkrete politiske indflydelse, der er afgørende for vores valg. Desuden er jeg en af dem, der faktisk tror på, at det er sundt for erhvervslivet og for politikerne, at man kan skifte lidt og få erfaring fra både det politiske liv og fra erhvervslivet. Det tror jeg, vi har godt af som samfund, og det er noget af det, man risikerer, vil forsvinde, hvis sådan nogle ting ikke bliver muligt.

Så det er ikke fordi, han er tidligere minister, og måske har været med til at udforme nogle af de regler og lovgivning, I er underlagt?

- Nej, det har ikke derfor. Og jeg vil gerne understrege, at vi har fulgt alle regler til punkt og prikke - og samtidigt er vi underlagt habilitetsregler og krav om fortrolighed, som gør, at vi alle sammen - Lars Chr. Lilleholt inklusive - kan opleve, at der kan opstå sager, hvor det er nødvendigt at gå uden for døren på grund af habilitetsspørgsmålet.

Hvad består bestyrelsens arbejde i?

- Helt overordnet er det fortroligt, men vi har en række temaer igennem de fem møder, vi holder årligt. Vi har en overordnet kontrolfunktion, og så gennemgår vi alt fra budget til årsregnskaber, men også strategi og udvikling af virksomheden, som spiller en stor rolle. Og så er det jo også vigtigt at huske på, at vi er store på Fyn, men langt størstedelen af vores forretning ligger uden for Danmark i Østeuropa (Tjekkiet og Slovakiet, red.).

Hvad får man i honorar for at bestride en bestyrelsespost hos jer?

- Det er ikke noget, jeg vil oplyse om. Vi oplyser i vores årsregnskab fælles tal for bestyrelsen og direktionen.

(I det seneste årsregnskab fra Marius Pedersen Holding fra 2018 var der samlet afsat 2,2 millioner kroner til ni bestyrelsesmedlemmer, red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom': Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder

Annonce