Annonce
Faaborg-Midtfyn

Til kamp mod menneskesmugling

Sdr. Nærå: Sårbar. Udnyttet. Afpresset. Snydt.

Det er fire af de ting, der kendetegner langt de fleste ofre for menneskesmugling. Det forklarer Michelle Mildwater en vindblæst torsdag eftermiddag i Sdr. Nærå.

Siden hun stiftede HopeNow i 2007, har hun brugt næsten al sin tid på at hjælpe de mennesker, der mod deres vilje er blevet tvunget til Danmark for at arbejde. Enten i lavtlønsjob til ingen løn. Eller for at dyrke skunk i jyske sommerhuse. Eller for at sælge sin krop og arbejde som prositueret på gaden.

Annonce

Spred budskabet

En stor del af HopeNow's arbejde går ud på at hjælpe de mennesker, der opsøger dem, eller som organisationen selv finder. HopeNow bruger dog også meget energi og tid på oplysningskampagner. Ikke kun i Øst- og Vestafrika, hvor mange handlede mennesker kommer fra, men også i danske efterskoler.

Elisabeth Berg, der har arbejdet som volontør i seks år, forklarer:

- Det er vigtigt at gøre de unge opmærksomme på, at det her rent faktisk er et problem. Også i Danmark. Vi vil meget gerne have dem til at være opmærksomme på det, og få dem til at reflektere en lille smule.

Besøgene på efterskolerne bliver ikke kun brugt til at oplyse, men også til at samle penge ind. Den her eftermiddag i Sdr. Nærå er ingen undtagelse. Efterskoleelever har sat boder op, hvor man sælger ting, som der er blevet doneret fra det lille lokalsamfund. Den tilknyttet friskoles ottende klasse har bagt kager, som de sælger for fem kroner før oplægget med Michelle Mildwater. Senere er der gudstjeneste i Sdr. Nærå Valgmenighedskirke efterfulgt af et større marked, hvor man håber på at samle endnu flere penge ind.

Samarbejde i det lokale

At gudstjenesten skal finde sted i Sdr. Nærå Valgmenighedskirke er ikke et tilfælde. Kirken, efter- og friskolen har et tæt samarbejde, der går helt tilbage til deres grundlæggelse. Faktisk var det den samme familie, der stiftede den lokale kirke og skole.

- Der er en god tradition for, at vi laver ting sammen hele året rundt. Derfor var det også kun naturligt, at kirken selvfølgelig også deltog i indsamlingen, fortæller Ina Balle Aagaard, der er præst i kirken. Udover traditionen var der også andre grunde til, at hun besluttede at være med til at samle penge ind.

- Jeg beder hver aften for dem, der er på samfundets bund. Men det er ikke altid, det er nok, kun at bede. Nogen gange bliver vi også nødt til at skride til handling, så det ikke bliver ren aflad det hele. Kvinden på gaden er også vores næste, forklarer Ina Balle Aagaard.

Øget fokus på mændene

Langt den største del af HopeNow's arbejde går med kvinder. Især dem der bliver tvunget til at trække på gaden. De senere år har HopeNow dog øget deres fokus på handlede mænd, som ellers har været en noget overset gruppe.

- Mændene er meget sværere at komme ind på end kvinderne. Hvis vi tager de afrikanske mænd som et eksempel, er de typisk meget stolte og vil ikke have hjælp. De er vant til at klare sig selv og være dem, der passer familien, siger Michelle Mildwater.

Hun fortæller videre, at menneskesmuglerne går efter de ambitiøse og intelligente mænd, når de udser sig deres mål. Det er nemlig de mænd, der kan lokkes med drømme om store rigdomme i Europa.

- De her mænd forsørger familie, kone og børn. De er meget stolte, og vil give deres kære det bedste, de kan. Derfor kan de blive lokket til at lade smuglerne overtage deres små virksomheder i Afrika mod løftet om hjælp til at starte en virksomhed i Europa, forklarer Michelle Mildwater.

Problemet opstår, når mændene når frem til Europa. Her er den ingen hjælp til at starte virksomhed. Oveni er de ulovligt i landet, hvilket gør det nemt for menneskesmuglerne at tvinge dem til kriminalitet eller moderne slavearbejde.

Da mange af mændene ikke vil opsøge hjælp selv, er det op til HopeNow at finde dem. Det sker blandt andet i kirker, hvor mange af de afrikanske mænd kommer. De er typisk meget religiøse, og det er derfor naturligt for dem at søge tilflugt hos kirken. Når HopeNow får fat i mændene, hjælper organisationen dem først med de nødvendige dokumenter, så de kan blive lovlige i landet. Derefter hjælper de dem med basale ting, og til sidst, med at komme hjem.

Af: Philip Krebs

phkr@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde For abonnenter

Nordre Havnekaj var vurderet til op mod 51 millioner kroner: Kommunen fik ni millioner kroner

Annonce