Annonce
Erhverv

Tietgenprisen til værftschefen fra Ærø: - Hold da op. Jeg går jo ikke sådan og tænker i priser

Roar Falkenberg håber, at han igen kan få lidt mere fritid og vil blandt andet gerne kaste sig over at fortælle unge mennesker om mulighederne for at skabe sig en karriere og et godt liv med en erhvervsuddannelse. Arkivfoto: Vibeke Volder
Tietgenprisen 2019 kommer bag på Roar Falkenberg, der skynder sig at dele anerkendelsen med sine medarbejdere på Søby Værft på Ærø. Og så glæder han sig til, at værftet kan profitere af otte års parløb med elfærgen Ellen

Overrasket og beæret på egne og ikke mindst på vegne af Søby Værft.

Det er den bedste beskrivelse af de følelser, der suser rundt i kroppen på 51-årige Roar Falkenberg, der lever og ånder for Søby Værft og for Ærø i en grad, så man skulle tro, han var indfødt.

Det er han ikke. Chefen for Ærøs største private arbejdsplads flyttede til øen som syv-årig, som 35-årig blev han direktør for værftet i Søby - og det er han stadig.

Onsdag blev han tildelt erhvervsprisen Tietgenprisen 2019, og det kommer nogenlunde lige så meget bag på ham, som da han var en af de fem kandidater til Årets Fynbo 2018.

Annonce

Økonomisk og ressourcemæssigt har Ellen presset værftet, men det er et fantastisk projekt, og det er et projekt, der har givet os unik know-how om bæredygtighed. Det skal være med til at bringe os ind i fremtiden, og det er vores opgave at få det til at ske nu.

Roar Falkenberg, direktør for Søby Værft og modtager af Tietgenprisen 2019

En Maggiterning

- Jeg går jo ikke og tænker i anerkendelser og priser i hverdagen, men når man så læser om, hvad det er for en pris, så bliver man da ekstra beæret. Jeg er stolt på egne og på værftets vegne, siger Roar Falkenberg.

Han får prisen, fordi han er en Maggi-terning af alle de egenskaber, man skal have for at være kandidat: Innovativ, dygtig, socialt ansvarlig og visionær. For blot at nævne et par af kvaliteterne.

Stædig kan man også tilføje.

For en ubændig tro på, at tingene nok skal løse sig har været en nødvendig følgesvend for Roar Falkenberg og Ærøs eneste tilbageværende værft i de otte år, han og værftet har dannet par med Ellen. Elfærgen Ellen, der blev søsat i sommer efter godt to års forsinkelse. Elfærgen Ellen, der med direktørens egne ord har kostet værftet rundt regnet otte millioner kroner, og elfærgen Ellen, som nu er i drift og en stolthed, Roar Falkenberg kan sidde og iagttage fra sit vindue på værftet.

- Økonomisk og ressourcemæssigt har Ellen presset værftet, men det er et fantastisk projekt, og det er et projekt, der har givet os unik know-how om bæredygtighed. Det skal være med til at bringe os ind i fremtiden, og det er vores opgave at få det til at ske nu. Vi har tjent vores lærepenge, men det har også gjort os kendt i mange dele af verden, og inden for de næste år til halvandet skulle vi gerne lande nogle ordrer, siger Roar Falkenberg.

En større dok

Han lægger ikke skjul på, at projekt Ellen har presset hans tålmodighed, når endnu en del til færgen blev forsinket en måned eller halvanden.

- Jeg har haft tidspunkter, hvor jeg har tænkt: "Nu må det da stoppe. Hold nu op - kom nu med de sidste dele, så vi kan blive færdige. Når man ti gange har hørt, at nu kommer der en del om to måneder, så tænker man til sidst, at så er det nok. Men ét er én selv, et andet er vores medarbejdere, og jeg har ikke kunnet sætte én finger på vores medarbejdere. De har alle som én ydet en ekstrem arbejdsindsats under alle de her forsinkelser, som betød, at vi samtidigt skulle bygge fire andre skibe.

Med Ellen vel søsat er blikket og kræfterne rettet mod at skaffe flere ordrer og udnytte, at værftet har forlænget sin store dok og dermed også åbnet for at tage større skibe ind.

- Det er kunderne meget tilfredse med, kan vi se på vores efterspørgsel, så vi ser frem mod 2020 med stor optimisme, lyder det fra årets Tiegentpris-modtager.

Roar Falkenberg

Roar Falkenberg er 51 år, fylder 52 den 7. januar

Bor i Marstal med sin samlever Anne Jervig

Far til tre, hvoraf de to er flyttet hjemmefra:

21-årige Rie læser jura i Odense, 18-årige Siw går på Svendborg Gymnasium, 14-årige Christian går i 8. klasse på Marstal Skole

Direktør for Søby Værft og modtager af Tietgenprisen 2019

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce