Annonce
Fyn

Tietgen er blevet verdensmålsskole: Eleverne skal være modige og handlekraftige

Tietgen begyndte arbejdet med at blive en UNESCO verdensmålsskole for to år siden. Foto: Mathias Banke
Til november begynder det første hold elever på en helt ny verdensmålslinje på Tietgen Handelsgymnasium. Tietgen har netop fået godkendt dets ansøgning om at blive verdensmålsskole, så nu skal de 17 verdensmål tænkes ind i undervisningen.

Så snart man træder ind gennem hovedindgangen på Tietgen Handelsgymnasium bliver man mødt af 17 farverige firkanter med ultrakorte formuleringer af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

Det er ikke bare for synets skyld, de hænger der. I starten af september fik Tietgen, der tæller et handelsgymnasium og en business-skole i Odense, nemlig status som UNESCO verdensmålsskole. Fra dette skoleår tilbyder Tietgen Handelsgymnasium for første gang linjen Marketing Verdensmål, hvor undervisningen har øget fokus på verdensmålene.

To af dem, der begynder på den nye linje, er 17-årige Gustav Lohman og 16-årige Emil Winther. Deres valg beror på både karrieremæssige og moralske overvejelser.

- Det, at vi arbejder med verdensmålene, gør linjen mere internationalt orienteret. Det er godt, hvis man for eksempel vil arbejde med handel uden for Danmarks grænser, forklarer Emil Winther.

- Vi kan også bruge det, hvis vi for eksempel gerne vil arbejde med klima. Og så giver verdensmålene bare god mening, for selvfølgelig er det vigtigt at afskaffe fattigdom og stoppe sult, tilføjer Gustav Lohman.

Annonce

FN's 17 verdensmål

FN formulerede de 17 verdensmål under et topmøde i september 2015. De trådte i kraft 1. januar 2016. Frem til 2030 skal de sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling for mennesker og planeten. Målene omhandler blandt andet klima, uddannelse, fattigdom, vækst og miljø.

Ud over de 17 hovedmål er der også 169 delmål. Alle 193 medlemslande i FN har forpligtet sig til at arbejde hen mod målene.

SDU er godt eksempel på en institution, der går all in på de 17 verdensmål. Universitetet meldte den forgangne sommer ud, at det opretter 17 nye masteruddannelser - et for hvert verdensmål. Alle studier starter desuden med en uges grundforløb om verdensmålene.

Desuden arrangerer SDU fra 2020 et folkemøde for unge med titlen "Vores Verdensmål". Det er målrettet elever fra folkeskolen, gymnasierne og de videregående uddannelser.

Handlekraftige unge

Direktør for Tietgen, Annette Vilhelmsen, ser verdensmålene som en vigtig brik i elevernes personlige dannelse.

- Verdensmålene giver eleverne et udsyn i verden og en bedre forståelse for deres egen virkelighed. Det er vigtigt, da hver eneste elev, der går ud af Tietgen, har mulighed for at gøre verden til et bedre sted, og verdensmålene giver eleverne det ekstra, som fagene ikke i sig selv giver.

- Det sikrer også, at eleverne bevarer en sund kritisk sans. Der kan være en tendens til, at klimadagsorden baseres på frygt, og jeg vil gerne have, at vores elever ikke bliver frygtsomme, men modige og handlekraftige, forklarer Annette Vilhelmsen.

Gennem de sidste to år har Tietgens ledelse og ansatte arbejdet med at tænke verdensmålene ind i organisationen. Det arbejde har for eksempel ført til røgfrie matrikler og en bedre håndtering af skolernes affald.

- Kåringen som UNESCO verdensmålsskole er et cadeau til de indsatser, vi har gjort, som altså er gode nok til, at vi kan komme med i det selskab, fortæller Annette Vilhelmsen.

Del af et netværk

Tietgen arbejder også på at integrere verdensmålene i undervisningen på Tietgen Business.

- På eud (uddannelse på Tietgen Business) arbejder vi med, hvordan vi kan lære eleverne at samtænke innovation og de 17 verdensmål. De skal integreres i den daglige undervisning, så vores elever kan bringe den viden med i deres elevuddannelse, fremhæver forstander på Tietgen Business, Dorte Dons Isager i en mail.

Tietgenskolerne er nu også blevet et del af et netværk af UNESCO verdensmålsskoler, der i dag tæller 35 danske skoler. Her deler skolerne undervisningsmateriale og erfaringer med hinanden.

Som UNESCO verdensmålsskole forpligter man sig også til at deltage i et årligt nationalt netværksmøde og man får mulighed for at deltage i Undervisningsministeriets temauge om fællesskab, demokrati og medborgerskab.

- Jeg tænker også endnu mere på, at man skal behandle jorden pænt. Vi har jo kun én, pointerer Emil Winther-Jacobsen. Foto: Mathias Banke

Én jord

Emil Winther og Gustav Lohman fik vækket interessen for Marketing Verdensmål til foredrag på Tietgen Handelsgymnasium om dets linjer. Inden da havde Emil Winther kun arbejdet med verdensmålet "rent vand og sanitet" i folkeskolen, mens Gustav Lohman arbejdede med fattigdom under sin udveksling til USA, uden at det var i direkte relation til verdensmålene.

De kommer begge fra hjem, hvor der eksempelvis affaldssorteres, så det falder dem naturligt at agere klima og miljøbevidst. Men kendskabet til verdensmålene har alligevel været med til at højne bevidstheden om de valg, de foretager i hverdagen.

- Man har lidt mere fokus på bæredygtighed end før. Der er jo mange små ting, man kan gøre, såsom at bruge en drikkedunk i stedet for plastikflasker eller slukke vandet, når man børster tænder, som gør en forskel i det lange løb, fremhæver Gustav Lohman.

- Jeg tænker også endnu mere på, at man skal behandle jorden pænt. Vi har jo kun én, pointerer Emil Winther.

Tietgen er nu en del af et fællesskab af 35 danske skoler, der deler viden om arbejdet med verdensmålene. Arkivoto: Sugi Thiru
Gustav Lohman (tv) og Emil Winther-Jacobsen skal begge begynde på Marketing Verdensmål-linjen til november. Foto: Mathias Banke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce