Annonce
Erhverv

Tidligere topfigur i a-kasse trækker sig efter en dag

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Allan Luplau, der i 2018 forlod toppost i Akademikernes A-kasse, er efter én dag ude af repræsentantskab.

Allan Luplau, der ved årsskiftet trak sig som formand for Akademikernes A-kasse (AKA), har efter én dag trukket sig som medlem af repræsentantskabet i a-kassen, skriver Ekstra Bladet.

Hans navn stod på listen, da repræsentantskabet i Akademikernes A-kasse blev lagt ud på a-kassens hjemmeside onsdag.

Allan Luplau, der figurerer som nummer to fra toppen blandt Djøfs medlemmer i repræsentantskabet, valgte lige før nytår sidste år at trække sig som formand efter skarp kritik.

Allan Luplau skriver til Ekstra Bladet, at han nu har valgt at trække sig fra repræsentantskabet.

- Jeg ønsker AKA det bedste, hvis min deltagelse i repræsentantskabet på nogen som helst måde måtte genere nogen, så trækker jeg mig, skriver Allan Luplau.

- Siden du henvender dig, så har det givet generet nogen. Jeg har allerede meddelt Djøf og AKA's formand, Thomas Damkjær, at jeg har trukket mig, skriver Allan Luplau til mediet.

Allan Luplau gik i december sidste år af som formand for Akademikernes A-kasse sammen med to næstformænd og flere andre fremtrædende ansatte i a-kassen.

Det skete i kølvandet på, at a-kassen i september sidste år fyrede sin dengang administrerende direktør, Michael Valentin.

Det skete efter en sag, der blandt andet drejede sig om dyre vinindkøb og middage samt anklager om returkommission.

Allan Luplau trak sig efter "skarp kritik" fra tilsynsmyndigheden Star oven på en omfattende undersøgelse af sagerne med hjælp fra Kammeradvokaten.

Undersøgelsen pegede ifølge Ekstra Bladet blandt andet på, at Allan Luplau havde givet mangelfulde oplysninger til tilsynsmyndigheden i en orientering 9. oktober sidste år.

Det tog afsæt i sagen om en økonomisk støtte på 50.000 kr. fra Akademikernes A-kasse til Løkkefonden, der er stiftet af blandt andre tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce