Annonce
Dødsfald

Tidligere superligadommer er død 58 år gammel

Silkeborg-træner Benny Johansen var utilfreds med dommer Jan Hald efter en superligakamp mod AGF. Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Den tidligere superligadommer Jan Hald er død. Efter et kort sygdomsforløb gik han bort på Herlev Hospital.

Det bekræfter hans datter over for Ekstra Bladet. Den tidligere topdommer blev 58 år.

Han debuterede som superligadommer tilbage i august 1997, da AB og Lyngby spillede 4-4. To år senere blev han via sin præstationer også dommer under Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Ifølge dommerdatabasen World Referee dømte han to internationale kampe i Uefa Cup- og Champions League-kvalifikationen.

Dommerkarrieren på højeste niveau blev dog ikke så lang. I 2001 måtte han indstille karrieren på topniveau grundet problemer med lægmusklen.

- Den beslutning, jeg nu er nået frem til, har bestemt ikke været verdens nemmeste beslutning, men for at bevare den ærlighed, jeg altid har haft med mig selv i min dommergerning og ikke mindst over for mig selv, har jeg taget min endelige beslutning, som i øvrigt er meget grundigt overvejet, forklarede Jan Hald dengang i en pressemeddelelse.

Hans sidste superligakamp stod mellem Viborg og AGF i august 2001. Ifølge superligadatabasen superstats.dk dømte han 62 kampe i landets bedste række. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce