Annonce
Indland

Tidligere stasiagent taber injuriesag mod historiker

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Jan Aage Jeppesen var agent for tyske Stasi. Han har lidt nederlag i sag om injurierende afsnit i bog.

Tidligere stasiagent Jan Aage Jeppesen har mandag tabt en sag om injurier i Østre Landsret.

Her hævdede han ellers, at historiker Bent Jensen havde bragt injurierende påstande i sin bog "Ulve, får og vogtere", der udkom i 2014.

I den er der nogle passager om netop den tidligere stasiagent, som Jan Aage Jeppesen selv finder injurierende.

I bogen skriver Bent Jensen, at Jan Aage Jeppesen i 1980'erne blev hyret af den østtyske efterretningstjeneste Stasi. Hans dæknavn var først "Apollo" og senere "Hamster".

Det er beskrevet, at Jan Aage Jeppesen spionerede mod Danmark og samtidig var stikker i den tyske flugtorganisation Ost-West Transfer, som smuglede DDR-borgere ud af Østtyskland.

Jan Aage Jeppesen har tidligere medgivet, at han i begyndelsen af 1980'erne samarbejdede med den østtyske efterretningstjeneste.

Men i et afsnit fremgår det, at "han var skyld i, at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængsler". Det var langtfra i orden, mener Jan Aage Jeppesen.

Han afviser, at arbejdet for Stasi var rettet mod østtyske borgere, og at han dermed skulle have et medansvar for, at østtyske borgere havnede i fængsel.

Derfor har den tidligere agent hevet både historikeren og forlaget Gyldendal i Københavns Byret og derefter i landsretten.

Begge retsinstanser har frifundet de sagsøgte.

Historikeren havde sin oplysning fra den research, som journalisterne Per Michaelsen og Mette Herborg fremlagde i to bøger.

I byretten blev der lagt vægt på, at de to journalister tidligere er blevet frifundet af Østre Landsret for et næsten enslydende udsagn. Det var i en lignende retssag, som Jeppesen også anlagde.

Foruden nederlaget i retten skal Jan Aage Jeppesen betale sagens omkostninger. De løber op i 50.000 kroner for Bent Jensens vedkommende og 40.000 kroner for Gyldendal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce