Annonce
Kerteminde

Tidligere seniorrådsmedlem stærkt uenig med formand: - Arbejdsprioriteringen er helt gal efter min opfattelse

Nils Høj fik ikke indfriet sine forventninger i seniorrådet. Arkivfoto: Mette Louise Fasdal
Seniorrådet er blevet opløst på grund af interne uoverensstemmelser. Nils Høj trak sig fra rådet på grund af sygdom i 2018. Han tegner et billede af et seniorråd, hvor arbejdsopgaverne ikke stemte overens med forventningerne.

Kerteminde: 10. januar kunne Fyens Stiftstidende bringe en artikel, hvor det nu tidligere seniorrådsmedlem i Kerteminde Kommune Annette Langhoff kritiserede formand, Laila Finsen, for sin ledelsesstil.

Nils Høj, der trak sig fra seniorrådet grundet sygdom i 2018, synes, at det er blevet voldsomt, efter han forlod rådet. For ham var prioriteringen af arbejdsopgaver i seniorrådet det største problem.

- Vi skulle gennemgå det materiale, som byrådet også havde på området. Der var rapporter på 100 sider. Det slørede det hele. Vi startede entusiastisk, men blev lammet af formandens holdning omkring at se på det hele, forklarer Nils Høj.

- Jeg meldte mig ind i seniorrådet for at kigge de beslutninger, som politikerne tog efter i sømmene. Men formanden mente, vi skulle se på grundlaget for beslutningen. Ingen havde tid eller overskud til at granske sagerne på så omfattende en måde.

Annonce

Skuffet over arbejdsopgaverne

Laila Finsen har tidligere udtalt til avisen, at flere forlod seniorrådet på grund af det, hun kaldte "bristede forventninger". Nils Høj meldte sig ud på grund af sygdom, men han var også en af dem, der ikke fik indfriet sine forhåbninger.

- Jeg var skuffet over arbejdsopgaverne. Jeg fik ikke mulighed for at kæmpe for mit synspunkt. Jeg var meget optaget af en konkret sag - nemlig aktivhusene. Men vi fik at vide, at vi ikke måtte snakke om konkrete sager. Hvis vi ikke skal diskutere dem, hvad skal vi så diskutere?

Nils Høj er af den overbevisning, at arbejdsbyrden i seniorrådet var for høj.

- Jeg tror, at det hele skyldes, at formanden jo er en meget grundig dame, men det var i den grad skudt over mål i min optik. Det er beskrevet, hvor meget tid vi skal bruge på seniorrådet, og hvor mange møder vi skal have, og det er blevet ganget med en fire-fem stykker.

- Prioriteringen er helt gal efter min opfattelse, siger Nils Høj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce